Teorier om skuddannelse

På Højbakkegård gennemførtes i årene 1978-82 ialt 5 forsøg med rød svingel, hvor plantebestanden etableredes på forskellig måde. Der bestemtes tørstof i oktober og frøudbytte det følgende år. Tallene i tabel 20 er gram tørstof eller gram frø pr. m2. Ved at gange med 10 fås omregning til kg pr. ha.

 

En kraftig udvikling om efteråret har i 4 af de 5 forsøg været en fordel for frøsætningen det følgende år, men en meget kraftig udvikling efter tidlig høst af dæksæden blev en katastrofe for frøsætningen i 1981. Der hostedes meget grønt, men lidt frø i dette år.

 

Man har udført mange forsøg for at finde frem til metoder, der gav et højt frøudbytte, men resultaterne er ofte svære at tyde. Det er van­skeligt at opstille en sikker hypotese på grundlag af de resultater, der er opnået. Formentlig fordi det skiftende vejrlig over en enorm stor indflydelse på planternes udvikling.

 

Man ved, at en arts tilbøjelighed til frøsætning afhænger af artens gener. Det er generne, der er årsag til den klassificering, der er benyttet i afsnittet om etablering. Indenfor enhver art er der desuden bety­delig forskel på sorters tilbøjelighed til at give frø. Talmateriale, der belyser sortsforskelle, findes i Frøavlerforeningernes undersøgelser over sorters frøgivende evne, og det giver sig rent praktiske udslag i frøfirmaernes afregningspriser til avlerne.

 

Plantens vækststoffer styrer formentlig udviklingen af organer og leder strømmen af kulhydrater hen til de organer, der vokser, men det er naturligvis en forudsætning, at der er kulhydrater, der kan fordeles. Plantens reservenæring i form af kulhydrat må derfor være vigtig for frøsætningen.

  Upublicerede resultater

 

 

Figur 5. Principper for udviklingens retning.

 

 

Høj lysintensitet øger plantens indhold af kulhydrat og virker frem­mende på dannelse af sideskud. Det er vigtigt, at der dannes en til­strækkelig mængde sideskud, men i efterårsmånederne, hvor ten­densen til blomstring er nedsat eller slet ikke til stede, kan gunstige vækstkår føre til så tætte bestande, at det enkelte skud bliver for svagt. Det får ikke opbygget de reserver, der får det til at blomstre næste år.

 

Sideskud og blomsterstand dannes fra samme vævspartier i planten. Såfremt en plante er tilstrækkelig kraftig til at danne disse nye orga­ner, vil det formentlig kun afhænge af en eventuel vernalisering, om der dannes sideskud eller småaks. Den skematiske opstilling i figur 5, hvor reaktionen går fra venstre mod højre, viser dette. Skemaet viser, hvor vigtigt det er for frøsætningen, at de enkelte skud netop har den ønskede størrelse, når vinteren sætter ind.

 

En vigtig grund til, at græsskud ikke sætter frø i efterårsmånederne er manglende vernalisering (plantens reaktion på kulde), men der er her en betydelig forskel på arterne. Timothe og ital. rajgræs synes at kunne give en del frø uden vernalisering, og alm. rajgræs har kun et lille behov for vernalisering. Eng-svingel, hundegræs og rød svingel stiller større krav, og den klimatiske påvirkning synes at ske i løbet af november måned (T. f. Frøavl 71-221). Når vernalisering er sket, foregår den videre udvikling til frøbærende skud i en periode med lange dage.

 

Når skuddannelsen er afsluttet, følger en periode med dannelse af småaks, blomster og frø. Det er sandsynligt, at vejret spiller en stor rolle for denne udvikling. Er der gunstige betingelser for assimilation i perioden, hvor frøanlæg dannes, vil denne periode blive lang, og der vil være rigelige reserver af energi. Det modsatte vil være tilfældet, hvis vejret er varmt og mørkt med negativ nettoassimilation en stor del af døgnet.

 

Plantens reservenæring i form af kulhydrat må derfor være vigtig for frøsætningen. Reservenæringen skabes af planter, der vokser på fugtig jord, og i et klima med megen sol og moderat temperatur.  

 

---

Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til .