Skuddannelse i græsser

Et græsskud vil normalt begynde at danne sideskud, når det har 3-4 blade. Bestandstætheden vil tiltage, når fremspirede planters hoved-skud har nået denne størrelse, og planterne har reserver af energi. Græsskud, der skal sætte frø det følgende år, må inden vinteren have 3-4 blade. D.v.s. være store nok til at kunne danne sideskud. Et græs-skud skal være så kraftigt, at bladenes vækst ikke kræver alle reserver. Der må også være reserver til blomster.

Figur 4. Frøsætning i tidligt og sent dannede skud af eng-svingel.

Før

februar

Skud:

17%

+++++++++++++++++

Frø:

30%

000000000000000000000000000000

februar

Skud:

21%

+++++++++++++++++++++

Frø:

28%

0000000000000000000000000000

marts

Skud:

33%

+++++++++++++++++++++++++++++++++

Frø:

29%

00000000000000000000000000000

Efter

marts

Skud:

29%

+++++++++++++++++++++++++++++

Frø:

13%

0000000000000

Tegnet på grundlag af resultater fra Lewis 1961.

I en engelsk undersøgelse med eng-svingel (Lewis 1961) noteredes tidspunktet for skuddenes dannelse. Teksten til venstre i figur 4 er skuddenes dannelsesperiode. I selve figuren angives, hvor stor procentdel af det totale antal frøbærende skud, der er dannet i hver periode, og den andel af det totale udbytte, der er høstet på disse skud. Tidligt dannede skud var langt mere produktive end sent dannede. 17% tidligt dannede skud gav 30% af frøudbyttet.

I danske forsøg (ber. S.1937) blev der meget få fertile skud af de skud, der blev dannet i rød svingel og hundegræs efter sidste halvdel af september. En sammenligning af engelske og danske forsøg er ikke helt reel. Princippet med, at tidligt dannede skud giver mest frø, er det samme i begge lande, men vinteren er mildere i England end i Danmark, og eng-svingel er mere villig til at sætte frø end rød svingel og hundegræs.

Danske undersøgelser med rød svingel og hundegræs (SP ber. nr. S. 1937), samt en tysk undersøgelse (Schoberlein 1966), viser betydningen af græsskuddets størrelse. I den tyske undersøgelse blev der talt blade på græsskud i oktober eller november, og det følgende år bestemtes antallet af frøbærende skud pr. 100 skud af forskellig størrelse. Resultaterne ses i tabel 19.

Tabel 19. Skudstørrelsens betydning for skuddets frøsætning.

Antal blade pr. skud:	2	3	4	5
Hundegræs	2	20	43	72
Timothe	36	63	76	89
Eng-svingel	64	92	126	157
Alm. rajgræs	57	101	115	120

Efter Schoberlein 1966.

Skud af hundegræs med 2 eller 3 blade er kun i ringe grad blevet frøbærende. Det er gået bedre for de øvrige arter, men der er for alle arter en klar antydning af, at det fortrinsvis er de kraftige skud, der bærer frø det følgende år. Skud af eng-svingel og rajgræs med 4-5 blade har endda sat sideskud, som også giver frø.

I en mark med et relativt lavt antal fertile skud kan man regne med relativt mange frø pr. skud og lidt højere frøvægt. Desværre er forøgelsen i frøantal og stigningen i kornvægt sjældent stor nok til at udligne det lave skudantal, og frøudbyttet påvirkes i negativ retning. Det ses af figurer på siderne 48-50 fra forsøg med udbringningstid for kvælstof i frøgræsser.

Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til .

Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.17. januar 2012