Renholdelse og pleje

Fremmed frø

Fremmed frø er frøanalysernes betegnelse for frø, der ikke bør være i et frøparti. Det kan være egentlige ukrudtsplanter, men det kan også være uønskede kulturplanter, f.eks. hundegræs i rød svingel.

 

På frørenserierne kan uønsket frø gøre det nødvendigt at rense et parti så kraftigt, at der tabes værdifuldt, artsrent frø. I marken hæmmer uønskede planter frøgræssets vækst og nedsætter markens udbytte.

Bekæmpelse af fremmede arter i en frømark begynder i sædskiftets kornmarker, hvor bekæmpelse som regel er lettere end i frømarken. Mange arter af ukrudt er så almindelige, at de må bekæmpes kemisk, men er en ny ukrudtsart på vej ind i marken, kan der opnås en høj timeløn ved lugning af de første få planter. Er der først smidt meget frø i marken, f.eks. af vindaks, er der sikkerhed for, at en udryddelse ved kemisk bekæmpelse vil være eneste udvej. Total udryddelse er håbløs eller vil i det mindste tage mange år og koste mange kemika­lier.

Håndlugning kan være en udvej til at hindre indtrængning af besværlige ukrudtsarter, men håndlugning kan også være nødvendig, hvis man vil levere et parti uden indhold af "fremmed frø". Indblandinger giver ofte fradrag i pris på leveret frø. Alle frøfirmaer giver f.eks. et fradrag i prisen på leveret frø, hvis der findes storfrøe­de græsser, som f.eks. kvik, hundegræs, eller rajgræs i frøpartier af rød svingel, engrapgræs (og andre arter).

Alvorlige indblandinger og ukrudtsarter i græsfrø er andre græsser samt nogle flerårige, tokimbladede planter, der er relativt mod­standsdygtige mod herbicider f.eks. kamille, burre-snerre og sted-moder. De værste ukrudtsarter i en afgrøde har som regel samme kornstørrelse, form og kornvægt som græsfrøet.

 

Kvik er frøavlens værste ukrudtsplante. Den er begrænsende for vore muligheder for eksport af græsfrø, og kvik må normalt bekæmpes inden udlæg af frøet. Kemisk bekæmpelse er kun mulig i rød svingel, hvor man kan bruge Fusilade eller Gallant. Prisen på denne bekæm­pelse var i 1995 mellem 300 og 600 kr. pr. ha, afhængig af doseringen.

 

Kvik modner lidt senere end de fleste græsser. I kvikfyldte afgrøder kan man udnytte det ved en tidlig direkte høst, hvor kun en del af kvikkens grønne småaks knækker. Hele småaks kan renses fra græsfrø.

 

Eenårig rapgræs er et græs, der findes i alle marker. Det kommer overalt, hvor der er udækket jord og modner frø året rundt. Det bed­ste middel mod enårig rapgræs er tætte afgrøder.

 

Bekæmpelse af uønskede græsser sker delvis i sædskiftets kornmar­ker og stubmarker. Renholdelse for uønskede græsser i selve frømar­ken må hovedsagelig ske ved lugning eller pletsprøjtning, men rød svingel og engrapgræs tåler nogle af de kemiske midler, der er til rådighed i frømarken.

 

Tribunil WP kan bruges til bekæmpelse af enårig rapsgræs i alm. raj-græs, eng-svingel, rød svingel og engrapsgræs. Afgrøderne skal være i god vækst. Ved brug af Tribunil anbefales en splitdosering med halv dosis i begyndelsen af september og halv dosis i oktober eller næste forår.

 

Gallant kan bruges i rød svingel og har en ret god virkning på enårig rapgræs, men bekæmpelse skal ske, inden rapgræs danner småaks. Det vil normalt sige tidligere end det bedste tidspunkt for bekæm­pelse af eventuelle forekomster af kvik (Christoffersen & Tvedegaard 1993). Årsagen er, at planter med frø er ret modstandsdygtige.

 

Haremad er almindelig på mange ejendomme, men findes ikke overalt. Frøet er langt som f.eks. rajgræs eller rød svingel og er derfor vanskeligt at rense fra det rene frø. Haremad er ret modstandsdygtig overfor kemiske midler.

 

Lugtløs kamille kan forekomme i renset frø, men dens værste egenskab er, at den trykker alle andre planter, og dens frøspredning er enorm. Den bør holdes nede med kemikalier.

 

Tabel 21. Græssers følsomhed overfor herbicider

Let bekæmpelig:  Enårig rapgræs, alm. rapgræs
Middel-let bekæmpelig: Vindaks, engrapgræs, rødsvingel, hundegræs Svært bekæmpelig: Rajgræsser og agerrævehale 
Ikke bekæmpelig: Gold hejre og kvik, (undtagen kvik i rød svingel) 
 Efter Kjærsgaard 1993 Ændret lidt.


Andet alvorligt ukrudt er flyvehavre, som kan findes i græsfrø, samt gold hejre, blød hejre og vindaks. Hejre kræver vernalisering for at sætte frø, og vindaks trives mindre godt i vårsæd end i vintersæd. En forøgelse af arealerne med vintersæd vil øge risikoen for indvandring af de tre græsser fra vejkanter og skel. Det er vigtigt med forebyg­gende bekæmpelse på disse arealer.

 

Gold hejre og vindaks er dyre bekendtskaber. Bekæmpelse af vindaks sker med kemikalier, som tåles af hvede. De vigtigste metoder til at undgå hejre er dyrkning af vårsæd samt dyb pløjning. Hejre sætter ikke frø i vårsæd. Den spirer, selv i stor dybde, men spirer fra stor dybde når ikke op over jorden (Melander 1993).

 

Ved valg af bekæmpelsesmidler i dæksæd af vintersæd skal man være opmærksom på kemikaliernes specielle egenskaber og virkning ved forskellig temperatur samt på muligheden for i det hele taget at bekæmpe græsser. Kjærsgaard (1993) angav almindelige retningslinier for græssernes følsomhed overfor ukrudtsmidler, der kan bru­ges i korn (tabel 21).

 

Alm. rapgræs samt 1. års marker af red svingel og timothe kan tage skade ved behandling med herbicider til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt, men som helhed tåler græsserne samme dosering som vin­tersæd. Bekæmpelse af en række tokimbladede arter er derfor ret let, og det er som regel muligt at sprøjte kløver væk, hvis det ønskes. Det er dog usikkert, om de bedst egnede midler fortsat må bruges, og det er vanskeligt at angive noget bestemt kemikalie under de nuværende forhold.


Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.14. januar 2006
Copyright 2007-2010 • Aarhus Universitet • Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Webportalen er hostet af Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet