Renholdelse og pleje
Fremmed frø
Fremmed frø er frøanalysernes betegnelse for frø, der ikke bør være i et
frøparti. Det kan være egentlige ukrudtsplanter, men det kan også være
uønskede kulturplanter, f.eks. hundegræs i rød svingel.
På frørenserierne kan uønsket frø gøre det nødvendigt at rense et parti
så kraftigt, at der tabes værdifuldt, artsrent frø. I marken hæmmer
uønskede planter frøgræssets vækst og nedsætter markens udbytte.
Bekæmpelse af fremmede arter i en frømark begynder i sædskiftets
kornmarker, hvor bekæmpelse som regel er lettere end i frømarken. Mange
arter af ukrudt er så almindelige, at de må bekæmpes kemisk, men er en ny
ukrudtsart på vej ind i marken, kan der opnås en høj timeløn ved lugning
af de første få planter. Er der først smidt meget frø i marken, f.eks. af
vindaks, er der sikkerhed for, at en udryddelse ved kemisk bekæmpelse vil
være eneste udvej. Total udryddelse er håbløs eller vil i det mindste
tage mange år og koste mange kemikalier.
Håndlugning kan være en udvej til at hindre indtrængning af besværlige
ukrudtsarter, men håndlugning kan også være nødvendig, hvis man vil
levere et parti uden indhold af "fremmed frø". Indblandinger
giver ofte fradrag i pris på leveret frø. Alle frøfirmaer giver f.eks. et
fradrag i prisen på leveret frø, hvis der findes storfrøede græsser, som
f.eks. kvik, hundegræs, eller rajgræs i frøpartier af rød svingel,
engrapgræs (og andre arter).
Alvorlige indblandinger og ukrudtsarter i græsfrø er andre græsser samt
nogle flerårige, tokimbladede planter, der er relativt modstandsdygtige
mod herbicider f.eks. kamille, burre-snerre og sted-moder. De værste
ukrudtsarter i en afgrøde har som regel samme kornstørrelse, form og
kornvægt som græsfrøet.
Kvik er frøavlens værste ukrudtsplante. Den er begrænsende for vore
muligheder for eksport af græsfrø, og kvik må normalt bekæmpes inden
udlæg af frøet. Kemisk bekæmpelse er kun mulig i rød svingel, hvor man
kan bruge Fusilade eller Gallant. Prisen på denne bekæmpelse var i 1995
mellem 300 og 600 kr. pr. ha, afhængig af doseringen.
Kvik modner lidt senere end de fleste græsser. I kvikfyldte afgrøder kan
man udnytte det ved en tidlig direkte høst, hvor kun en del af kvikkens
grønne småaks knækker. Hele småaks kan renses fra græsfrø.
Eenårig rapgræs er et græs, der findes i alle marker. Det kommer overalt,
hvor der er udækket jord og modner frø året rundt. Det bedste middel mod
enårig rapgræs er tætte afgrøder.
Bekæmpelse af uønskede græsser sker delvis i sædskiftets kornmarker og
stubmarker. Renholdelse for uønskede græsser i selve frømarken må
hovedsagelig ske ved lugning eller pletsprøjtning, men rød svingel og
engrapgræs tåler nogle af de kemiske midler, der er til rådighed i
frømarken.
Tribunil WP kan bruges til bekæmpelse af enårig rapsgræs i alm. raj-græs,
eng-svingel, rød svingel og engrapsgræs. Afgrøderne skal være i god vækst.
Ved brug af Tribunil anbefales en splitdosering med halv dosis i
begyndelsen af september og halv dosis i oktober eller næste forår.
Gallant kan bruges i rød svingel og har en ret god virkning på enårig
rapgræs, men bekæmpelse skal ske, inden rapgræs danner småaks. Det vil
normalt sige tidligere end det bedste tidspunkt for bekæmpelse af
eventuelle forekomster af kvik (Christoffersen & Tvedegaard 1993).
Årsagen er, at planter med frø er ret modstandsdygtige.
Haremad er almindelig på mange ejendomme, men findes ikke overalt. Frøet er
langt som f.eks. rajgræs eller rød svingel og er derfor vanskeligt at rense
fra det rene frø. Haremad er ret modstandsdygtig overfor kemiske midler.
Lugtløs kamille kan forekomme i renset frø, men dens værste egenskab er, at
den trykker alle andre planter, og dens frøspredning er enorm. Den bør
holdes nede med kemikalier.
Tabel 21. Græssers følsomhed overfor herbicider
|
Let bekæmpelig:
|
Enårig rapgræs, alm. rapgræs
|
|
Middel-let bekæmpelig:
|
Vindaks, engrapgræs, rødsvingel, hundegræs Svært bekæmpelig:
Rajgræsser og agerrævehale
|
|
Ikke bekæmpelig:
|
Gold hejre og kvik, (undtagen kvik i rød svingel)
|
Efter Kjærsgaard 1993 Ændret lidt.
Andet alvorligt ukrudt er flyvehavre, som kan findes i græsfrø, samt gold
hejre, blød hejre og vindaks. Hejre kræver vernalisering for at sætte frø,
og vindaks trives mindre godt i vårsæd end i vintersæd. En forøgelse af
arealerne med vintersæd vil øge risikoen for indvandring af de tre græsser
fra vejkanter og skel. Det er vigtigt med forebyggende bekæmpelse på disse
arealer.
Gold hejre og vindaks er dyre bekendtskaber. Bekæmpelse af vindaks sker med
kemikalier, som tåles af hvede. De vigtigste metoder til at undgå hejre er
dyrkning af vårsæd samt dyb pløjning. Hejre sætter ikke frø i vårsæd. Den
spirer, selv i stor dybde, men spirer fra stor dybde når ikke op over
jorden (Melander 1993).
Ved valg af bekæmpelsesmidler i dæksæd af vintersæd skal man være opmærksom
på kemikaliernes specielle egenskaber og virkning ved forskellig temperatur
samt på muligheden for i det hele taget at bekæmpe græsser. Kjærsgaard
(1993) angav almindelige retningslinier for græssernes følsomhed overfor
ukrudtsmidler, der kan bruges i korn (tabel 21).
Alm. rapgræs samt 1. års marker af red svingel og timothe kan tage skade
ved behandling med herbicider til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt, men som
helhed tåler græsserne samme dosering som vintersæd. Bekæmpelse af en
række tokimbladede arter er derfor ret let, og det er som regel muligt at
sprøjte kløver væk, hvis det ønskes. Det er dog usikkert, om de bedst
egnede midler fortsat må bruges, og det er vanskeligt at angive noget
bestemt kemikalie under de nuværende forhold.
Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.14. januar 2006