Markens pasning efter høst af dæksæd

I de fleste marker vil bestanden kræve de bedst mulige betingelser efter høst af dæksæden for at blive tilstrækkelig kraftig inden vinteren. Det vil være en fordel at høste dæksæden tidligst muligt, og dæksædens halm må fjernes snarest. Det viser forsøg i årene 1968 - 72 (tabel 14).

 

Alle fire græsser tog skade af, at dæksædens halm blev snittet, og det gik værst ud over rød svingel. Halmens dårlige indflydelse kan ligge i, at den skygger for de svage græsplanter, men en anden mulighed er, at halmen danner et isolerende lag. Et sådant lag kan forhindre varme i at trænge op fra jorden i frostnætter i april-maj det følgende år. I foråret 1981 måltes minimumstemperatur 10 cm over jordover-fladen. Der var 14 degn med nattefrost, og der måltes som gennemsnit -5,9°C over bar jord og -7,6°C over halmdækket jord.

 

I andre forsøg 1974-81 afprøvedes forskellige behandlinger af dæksædens halm, og udslaget måltes i 1. og 2. frøavlsår (tabel 15).

 

Alle fire græsser reagerede positivt på fjernelse af dæksædens halm. Den letteste måde at fjerne halmen på, er ved at afbrænde den, men det gav i første frøavlsår et tab på 110 kg frø i hundegræs, 200 kg i alm. rajgræs og 280 kg i eng-svingel. Rajgræs var ikke med i 2. frøavlsår, men de forskellige behandlinger af dæksædens halm gav ingen sikker eftervirkning i eng-svingel og hundegræs.

 

Tabel I4. Fjernelse af dæksædens halm. Kg frø pr ha i første frøavlsår

SP ber. nr. 1613

Tabel 16. Stubhøjdens betydning for rød svingel. Forholdstal for udbytte af frø.

T. f. Frøavl 80:1:4

 

Det er almindeligt at udlægge rød svingel i vinterhvede, og høst af hvede vil gå lettest, hvis man kan sætte lang stub, men det hæmmer udlægget stærkt. Det ses af tabel 16, hvor tallene er relativt frøudbytte i 1. frøavlsår. Afpudsning straks efter høst var meget vigtig, men der var ingen gevinst ved at fjerne den afhuggede stub.

 

Kraftige udlæg af rajgræs, specielt ital. rajgræs, bør afhugges for at undgå angreb af sneskimmel, og det afhuggede bør fjernes. Hunde-græs kan blive så kraftigt i udlægsåret, at græsset må afhugges i sep­tember og oktober for at hæmme buskning og undgå frostskade om foråret. Intet frøgræs må gå vinteren i møde med en kraftig pels.

 

I tiden fra ca. 1. november til frøhøst det følgende år må markerne ikke afhugges eller svækkes på nogen måde. En undtagelse fra den­ne regel er ital. rajgræs. Den kan tåle afhugning i maj, men ikke uden nedgang i frøudbytte. Afhugning af andre arter har givet meget store tab.

 

Går frøafgrøder i leje, må der ofte sættes kort stub ved frøhøst. For at undgå at få sten i maskinerne, bør stenrige marker tromles i udlægs-året. Tromling kan også ske om vinteren, men resultater fra Roskilde forsøgsstation viser, at tromling med tung cementtromle i forår og vinter skadede rød svingel meget (tabel 17).

 

Tabel 17. Tromling af rød svingel. Forholdstal for udbytte af frø.

T. f. Frøavl 79:8:6

Tabel 18. Tilførsel af kvælstof efterår Kg N pr ha.

Hundegræs	40 kg	Eng-svingel	30 kg	Rajgræs	Ingen N
Rød svingel	60 kg	Alm. rapgræs	25 kg	Timothe	Ingen N
Eng-rapgæs	20 kg efter hvidkløver, raps og ært, 60 kg efter korn

SP ber. nr. 842, 934, 1164, 1348, 1672, 1793, 1989, 2085

 

 

Rød svingel er meget følsom for ugunstig behandling, men resulta­terne af de omtalte forsøg med frøsætning, behandling af dæksædens halm, afhugning og tromling kan overføres til andre arter. Udslag for ugunstig behandling vil blot være noget mindre.

 

En sen tildeling af kvælstof i slutningen af september vil være bedre end en tidlig tilførsel. I tabel 18 er for de almindeligste frøgræsser angivet de mængder, der som gennemsnit kan anses for at være rimelige.

---

Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til