Kvælstofgødning

Antal skud ved lav kvæl stofmængde er sat = 100. Kvælstof er tilført henholdsvis efterår og forår. Ved tilførsel efterår dannedes mange fertile skud, men efter sen tilførsel om foråret dominerede de golde skud.

Tidspunktet for tilførsel af kvælstof er vigtigt. Forsøgene viste, at det bedste tidspunkt for udbringning om efteråret var i slutningen af sep­tember. D.v.s. efter en eventuel afpudsning af genvæksten i flerårige marker eller af meget kraftige udlæg. I tabel 22 ses resultater fra tilførsel i august og i september.

Tabel 22. Tilførsel af N tidligt eller senere. Kg frø pr ha.

SP medd. nr. 1210 og 1287, ber. nr. 1253, 1313, 2019

Kvælstof i efteråret bør gives så sent, at kvælstofoptagelsen ikke udløser dannelse af sideskud, men så tidligt, at det tilførte kvælstof optages, inden væksten går i stå. Det sker, når temperaturen kommer under ca. 5°C omkring 1. november. Tallene ovenfor er fra forsøg, hvor der ikke blev foretaget anden efterårsbehandling end en afhug­ning af genvæksten d. 15. september. Tallene viser klart, at tilførsel så tidligt som 15. august var uheldig.

Kvælstoftilførsel i sidste halvdel af september påvirkede frøsætning og frøudbytte. Det ses af tal fra 9 forsøg med rød svingel og engrapgræs (tabel 23). Antallet af fertile, frøbærende skud steg stærkt, mens antallet af golde skud faldt hos rød svingel og steg noget hos engrapgræs. Antal frø pr. frøbærende skud var kun påvirket i ringe grad, men udbyttet af frø steg med lidt over 100 kg frø pr. ha. Indtægten ved det øgede frøudbytte var 3-4 gange så stor som udgiften til gødning.

Tabel 23. Kvælstofs indflydelse på afgrødens struktur.

I tabel 24 er gødningsmængderne angivet med variation. Det skyldes, at de forskellige arter ikke blev gødet med lige meget kvælstof. De mængder, der blev givet til de enkelte arter, fremgår af tabel 25.

De nævnte mængder er tilførsel forår. Tilførte mængder om efteråret er ikke medregnet. Der var forsøgsled med mindre og med større mængder end de angivne, men disse mængder var ikke økonomisk forsvarlige, og de er udeladt her.

Nederst i tabel 24 er angivet numre på SP beretninger, hvor resulta­terne findes. Det er numre uden (). I () er angivet beretninger fra andre forsøg, hvor samme gødningsmængder er tilført, men hvor der ikke var forsøg med udbringningstid. Resultaterne af disse forsøg svarer ret godt til de angivne tal.

Figurerne angivet i illustrationerne (se link) viser udbyttekomponenternes afhæn­gighed af udbringningstiden for kvælstof. De er tegnet på grundlag af følgende antal forsøg, idet f.eks. et treårigt forsøg her regnes som 3 forsøg, og et toårigt som 2 forsøg:

En udsættelse af kvælstofudbringningen om foråret medførte hos rød svingel, hundegræs, rajgræs, eng-svingel og engrapgræs en nedgang i antallet af frøstængler pr. m2. Denne nedgang udlignedes hos rød svingel, hundegræs, rajgræs og eng-svingel ved et tiltagende antal frø pr. frøstængel og en stigende frøvægt. Hos timothe var der kun et svagt fald i antal frøstængler og en lidt mindre stigning i frøantal og frøvægt end hos de øvrige græsser.

Desuden medførte en udsættelse af kvælstofudbringningen om foråret en stærkt tiltagende udvikling af golde skud og dermed en stærkt tiltagende gennemgroning af bundgræs i liggende frøgræs. Bundgræs vil under alle omstændigheder give en vanskeligere høst end høst af en renstrået afgrøde.

Kurver for ital. rajgræs er ikke vist her, men denne art reagerede anderledes end de øvrige græsser. Antal frøbærende skud steg, mens antal frø pr. stængel og kornvægt faldt med udsættelse af tildeling af kvælstof (SP ber. nr. 1784). Hos rød svingel, hundegræs og engrapgræs gav den tidlige tildeling af kvælstof det største frøudbytte. Derfor tilrådes kvælstoftilførsel til disse arter i begyndelsen af marts, når jorden er optøet og kan bære maskinerne uden at lave spor. Det er især vigtigt for rød svingel, at jorden er bæredygtig, da rød svingel er meget følsom overfor sammentrykning af jorden.

De positive og negative virkninger på udbyttekomponenterne ophæ­vede hinanden hos ital. og alm. rajgræs og eng-svingel, så frøudbyttet blev nogenlunde konstant igennem hele udbringningstiden. På grund af en tiltagende forøgelse af bundgræsset ved sen udbringning tilrådes det at tilføre kvælstoffet ca. 1. april.

Hos timothe gav en udsættelse af kvælstofudbringningen stigende frøudbytte, og derfor tilrådes først udbringning sidst i april.

Figur 10. Kvælstofmængder til de enkelte græsser.  

Gødningsforsøgene blev udført, så stigende mængder kvælstof tilført efterår blev kombineret med stigende mængder tilført forår. Tal for forskellige kombinationer er ikke vist her, men på grundlag af forsøgene kan man beregne de optimale kombinationer. Det er vist i figur 10, men i disse forsøg, som i andre forsøg med kvælstof, er udbyttekurven flad, og afvigelser på 10 kg op eller ned har ikke stor betydning.

De omtalte forsøg var placeret på høj lerjord, og vårbyg var den normale forfrugt. Sker avlen af frøgræs på kvælstofrig jord, kan de angiv­ne mængder reduceres, og er forfrugten ært, hvidkløver eller vinter-raps, kan der bruges mindre kvælstof, især om efteråret.

Skemaet i figur 10 angiver ønskeligt tidspunkt for tilførsel i marts eller april. På grundlag af forsøgene må man regne med, at tilførsel først i marts vil være bedst for hundegræs, rapgræs og rød svingel, men det er bedre at strø gødningen lidt sent, end at ødelægge jordens struktur ved kørsel på våd jord.

De angivne mængder er omtrentlige. Der kan være lokale forhold, der berettiger til afvigelser, og der er følgende almindelige bemærk­ninger til forslagene:

1. De angivne mængder ligger inden for Plantedirektoratets tilladte normer for kvælstoftilførsel.
2. Mindste mængde til engrapgræs, hvor hvidkløver, ært eller vinterraps er forfrugt. Største mængde efter vinterhvede.
3. Kvælstofmængden til timothe gælder for avl på høj lerjord. Sker avlen på dyndjord eller mose, må mængderne reduceres.
4. Der kan gives lidt mindre N om efteråret til udlægsmarker, og tilførsel det følgende forår (1. års frømark) kan øges lidt.
5. Til ældre marker kan der evt. gives lidt mere N efterår og lidt mindre forår.
6. Udlægsmarker med en meget svag bestand kan gødes med 1/3 af den planlagte efterårstilførsel tidligt i september. Resten gives sidst i september. Tilførsel af kvælstof til stærke udlæg samt til 2. års marker efter første frøhøst bør ske sidst i september (SP ber. nr. 2019). Tidlig tilførsel fremmer buskning, men ikke frøsætningen.
7. Risiko for udvaskning i løbet af vinteren er formentlig ret ringe ved tilførsel før midten af oktober. Gives kvælstof senere, kan planterne ikke nå at optage hele den tilførte mængde inden vinteren.
8. Tilførsel af N forår kan ske lidt senere end normalt, hvis der er tilført rigeligt om efteråret eller fremskyndes, hvis der er brugt små mængder. Tilførsel bør først ske, når jorden kan bære maskinerne.
9. Kortstråede plænegræsser kan udnytte 10-20 kg N mere end de angivne mængder for tilførsel forår. 

Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til .