Vækstfase 4 (Høst)

Afgrøden skårlægges, og en maskine med knivbjælke er egnet til dette formål. Det er vigtigt, at afgrøden, d.v.s. blomsterhovederne, ikke lægges ned, men underskæres og bliver stående oprejst. Knivbjælken forsynes med skårbrædder, der presser afgrøden lidt sammen, men ikke vælter den rundt. Formålet med dette er at få plads til traktorens hjul ved næste skår, så traktoren ikke kører i et tidligere skår.

Da blomstringen ikke er begrænset til en kort periode, men fortsætter til hen på efteråret, ganske vist i nedsat tempo, må man ved høst skønne over, hvilken periodes blomster, der er bedst frøsalte. Godt frøsalte hoveder er karakteristiske ved, at de øverste småblomsters stilke er presset opad af frøene. I svagt frøsalte hoveder står småblomsternes stilke lige ud eller hænger slapt nedad. Udviklingen af de bedst frøsatte hoveder følges, og der skårlægges, når 60-80% af frøhovedernes stilke er visne, og de enkelte småblomsters stilke ligeledes er visne.

Det er vigtigt at skårlægge på en dag med fint vejr, så der allerede på selve skårlægningsdagen kan ske en fordampning af vand fra blad-massen. I det hele taget er det vigtigt at skårlægge i en periode med godt vejr, så der sker en fordampning af vand, inden afgrøden synker sammen. Sker fordampningen hurtigt, kan en uønsket sammensynkning begrænses meget.

I helt fint, tørt vejr kan tærskning ske i løbet af 3-5 dage uden nogen behandling af skåret. Kommer der en periode med fugtigt vejr mellem skårlægning og tærskning, må skårene løftes, så vinden kan blæse igennem afgrødens bladmasse. En løftning må ske hver eller hver anden dag for at undgå, at frøene spirer i skårene. Det er vigtigt, at arbejdet sker, så skårene kun løftes. Skårene må ikke vendes.

Mængden af frø, der kommer hjem ved tærskning, er proportional med afgrødens tørhed. Tærskning sker, hvis det er muligt, når afgrøden er knastør, så blomsterne knuses til støv. Under sådanne omstændigheder frigøres frøene let fra hovederne. Der er minimalt returløb, og soldene er rene. Der kan køres hurtigt from.

Er vejret dårligt, så man tvinges til at tærske, før afgrøden er knastør, vil en del blomster ikke knuses, og frøene vil ikke frigøres fra disse blomster. En vis afgrødemasse vil køre rundt i returløbet. Soldene overbelastes, og nogle blomster med frø går bagud. Farten må sættes ned.

Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til .

Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.12. maj 2012