Hvidkløver

Jordbund og etablering

Hvidkløver kræver en god vandholdende lerjord. Vanding kan ikke erstatte jordens indhold af vand. Kløveren må kunne hente vand i jor­dens reserver.

 

Reaktionstallet må gerne være højt, men behovet for P og K er beskedent. På jord med middelhøje eller høje kali- og fosfortal er tilførsel ikke nødvendig. Tilførsel af K kan endda være skadelig, da meget K giver en kraftig vegetativ vækst (SP ber. nr. 1833).

 

Forsøg med såmængde er gennemført med 2 sorter i 6 år på Roskilde forsøgsstation. Forsøgene gennemførtes i årene 1979-84, og sorterne var Milka og Milkanova. Der blev lagt ud i vårbyg i renbestand uden blanding med engrapgræs.

 

Det største frøudbytte opnåedes som gennemsnit med et tilstræbt plantetal på 40 eller 80 planter pr. m2, svarende til en udsædsmængde på 1000 eller 2000 gram, men i 1982, som var et år med store udbyt­ter, høstedes omtrent topudbytte med en udsædsmængde på 125 gram frø pr. ha. I det dårlige år 1983 opnåedes det bedste udbytte ved en udsæd på 4000 gram (tabel 41).

 

Den store forskel, der er på udbytterne i 1982 og 1983, viser, at hvidkløver er en usikker afgrøde. Udbyttet er meget afhængig af sommerens vejr. 1982 var et år med ret rigelig nedbør i maj og juni, mens juli var tør. I 1983 var maj våd med 138 mm regn, og antallet af soltimer var kun 118 i denne måned.

 

Tabel 41. Såmængde og frøudbytte i hvidkløver.

SP ber. nr. 1833

Tabel 42. Udbytte i et dårligt år (1983) og et godtår (1984). Kg frø pr ha.

SP ben nr. 1833

 

Det ret ringe udbytte i 1983 fandtes også i sortsforsøg med 10 sorter, som høstedes i 1983 og 1984. Udbytterne af 6 sorter angivet i kg frø pr. ha er vist i tabel 42. Tallene er udbytte 1983 og 1984. I () er angi­vet sortens oprindelsesland. Foruden at vise en årsbetinget forskel på udbytte i 1983 og 1984 ses en betydelig sortsvariation med hensyn til udbyttegivende evne.

 

På statens forsøgsstation Roskilde samt på et forsøgsareal på Bornholm gennemførtes faktorielle forsøg med hvidkløver og engrapgræs. Forsøgsplanen ses i tabel 43.

 

Rækkeafstanden havde ingen betydning, og der var kun små udslag for såmængde af hvidkløver. Tendensen var dog, at største udsædsmængde af hvidkløver gav mest frø af hvidkløver, men mindst frø af den følgende afgrøde af engrapgræs. Afpudsning gav som gennemsnit et merudbytte af hvidkløver på 7%, men i dette gennemsnit indgår et mindreudbytte på 4% og et merudbytte på 71%. Der var ingen vekselvirkning mellem de afprøvede faktorer. (T.f.E 1992:6:4).

 

Figur 15. Sådybdens betydning for hvidkløver.

Efter SP ber. nr. 1671.

   

Hvidkløver dækker dårligt, og afgrøden overvokses let af ukrudt. En god bekæmpelse af ukrudt vil som regel kunne opnås ved behandling med Reglone, når væksten er standset i december eller januar.

 

Sådybden for hvidkløver bør være 1 cm, og der bør sås i fugtig jord. Kan kravet om fugtig jord ikke opfyldes, må der sås dybere, men kur­verne i figur 15 viser, hvordan fremspiringen falder, når sådybden øges. Stiplet kurve er fra såning i marken. Fuldt optrukket kurve fra såning i spande.