Udlægsafgrøder og udlæg

Der foreligger mange forsøg, som viser, at udlæg kan trykke dæksæden og nedsætte dæksædens udbytte. For at belyse sammenhængen mellem dæksæd og udlæg blev der anlagt et stort, kombineret forsøg, hvor 5 græsarter blev udlagt i 5 dæksædsafgrøder.

Forsøget blev gennemført med udlæg i 1989, 1990 og 1991. De 5 græsser var engrapgræs, rød svingel, eng-svingel, hundegræs og alm. rajgræs. De gennemsnitlige sådatoer fremgår af tabel 6.

Tabel 6. Gennemsnitlige sådatoer i forsøg med 5 græsser.

	Dæksæden	4 græsser	Alm. rajgræs
Vinterraps	20. aug.	20. aug.	3. april
Vinterhvede	17. sept.	17. sept.	3. april
Byg, hestebønne, ært	4. april	5. april	5. april

SP ber. nr. 2258

Tabel 7. Udsædsmængder af dæksæd samt udbytte i forsøgsled B uden udlæg.

Dækafgrøde:		Vinter- raps	Vinter- hvede	Vår- byg	Heste- bønne	Ært
	A. Udsæd, kg pr. ha	4	153	107	125	134
	B. Udsæd, kg pr. ha	6	198	154	204	202
	C. Udsæd, kg pr. ha	8	247	190	277	276
	B uden udlæg. Planter pr. m2	128	388	290	47	58
	-do-. Kg kærne/frø pr. ha	3440	7270	5020	3920	3660

SP ber. nr. 2258

Kvælstofmængderne til dækafgrøderne var 175 kg N til raps, 150 kg til hvede og 90 kg til byg. Hestebønne og ært fik ikke kvælstof. Alle frøgræsserne, inklusiv rajgræs, blev gødet med 0, 30 eller 60 kg N om efteråret og gødet som normal praksis om foråret. Der var 3 såmængder af dæksæd: A, B og C (tabel 7). Derved opnåede man forskellig plantetæthed af dæksæden.

Udsædsmængden B blev sået med og uden udlæg af græs. Nederst i tabel 7 ses plantetal samt udbytte i B uden udlæg. Udbytterne er nettoudbytter, d.v.s. bruttoudbytter minus anvendte såmængder.

Udbytterne i forsøgsled B med udlæg var 89 - 96% af udbyttet i B uden udlæg (tabel 8). I forsøgsled A var udbyttetabet større end i B, især for hestebønne og ært. Det viser, at det er begrænset, hvor langt man kan gå ned med såmængde af disse arter uden at risikere et stort udbyttetab i dæksæden.

Som gennemsnit for alle græsserne blev en tynd bestand af heste-bønne og navnlig af ært skadet stærkt. Det gjaldt selv for udlæg af engrapgræs, hvorimod en tættere bestand af dæksæd åbenbart havde formået at holde alle græsserne noget i ave.

Udlæg af engrapgræs reducerede udbyttet af dækafgrøderne en smule. Tiltagende konkurrencetryk fandtes efter udlæg af rød svingel, eng-svingel og hundegræs, og størst konkurrencetryk gav udlæg af alm. rajgræs. Udbyttenedgangen som følge af udlæg af rajgræs var 11% som gennemsnit af alle dækafgrøder og alle tætheder.

Tabel 8. Nettoudbytter af dæksæd i forsøgsled med udlæg. Nettoudbytte af dæksæd i forsøgsled B uden udlæg er sat = 100.

Dækafgrøde:	Vinter- raps	Vinter- hvede	Vår- byg	Heste- bønne	Ært
A. Udbytte, forholdstal	88	93	92	82	73
B. Udbytte, forholdstal	92	92	95	96	89
C. Udbytte, forholdstal	92	92	96	102	92

SP ber. nr. 2258

Nettoudbyttet af raps, hvede og byg var i ringe grad påvirket af udsædsmængden, men den tætte bestand af hestebønne og ært gav 20% mere end den tynde bestand. Den tynde ærtebestand i Å med udlæg var 73% af udbyttet i B uden udlæg, mens en tæt bestand gav 92%.

Der var kun en lille årsvariation i udbytte af raps, hvede og byg, men mindste og største årsudbytte i hestebønne var 1900 og 5980 kg pr. ha. I ært varierede udbyttet fra 2770 kg pr. ha til 5510 kg. Disse udbytter skyldtes ikke udlægget, men var en følge af årets vejrlig. Tallene viser, at ært og hestebønne var usikre afgrøder.

Græssernes udbytte af frø efter de forskellige dækafgrøder ses i tabel 9. Tallene er gennemsnit af udbytte efter de tre kvælstofmængder efterår. Der er vist udbytte efter udlæg i vinterraps samt forholdstal for udbytte efter de øvrige dækafgrøder.

Tabel 9. Forholdstal for udbytte af frø. Udbyttet efter udlæg i vinterraps er sat = 100 for hver art.

Dækafgrøde	Eng-rapgræs	Rød- svingel	Eng- svingel	Hunde-græs	Alm. rajgræs
Vinterraps, kg frø pr. ha	789	1376	1041	963	1509
Vinterraps, forholdstal	100	100	100	100	100
Vinterhvede, forholdstal	77	88	95	91	101
Vårbyg, forholdstal	51	83	90	87	98
Hestebønne, forholdstal	82	86	95	98	89
Ært, forholdstal	102	85	94	93	88

SP ber. nr. 2258

Vinterraps var en god dækafgrøde, og vårbyg en mindre god, især for engrapgræs. Udbyttetallene fra beretning 2258 er fra udlæg i 1989 og 1990. Udlæg i 1991 mislykkedes delvis i byg, ært og hestebønne på grund af tørke. De ret høje tal for udbytte af engrapgræs efter udlæg i vårsåede afgrøder skyldes, at 1991 ikke er taget med. Regnes dette års udlæg med, bliver forholdstallet for udbytte af engrapgræs udlagt i ært kun 84.

Engrapgræs var som ventet den græsart, der reagerede stærkest på dækafgrøden. Det er påfaldende, at udbyttet af engrapgræs efter vinterhvede kun var 77% af udbyttet efter vinterraps. Udlæg af engrapgræs i vinterhvede gav ikke så stort udbytte i disse forsøg, som i de tidligere omtalte forsøg på side 17 fra 1978-83.

Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til .

Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.12. maj 2012