Udlæg i vintersæd

Udlæg i vintersæd er aktuelt for svagt voksende afgrøder, fortrinsvis engrapgræs, men også i nogen grad rød svingel. Fordelen er, at frøaf­grøden får længere tid til etablering end ved såning i vårsæd. Ulemperne er, at græsset efter en våd sommer kan genere høst af dæksæden. En anden ulempe er, at spildplanter af korn ikke fryser væk i vinteren efter høst af dæksæden.

 

Der er udført forsøg i 4 år med udlæg af engrapgræs og rød svingel i dæksæd af vinterhvede og vinterbyg. Der var 2 sorter med af hver art, en "normal" sort af engrapgræs, Erte, og en "normal" rød svingel, Rubina, samt en lavtydende plænegræs af engrapgræs, Trampas, og en lavtydende plænegræs af rød svingel, Veni. Tabel 3 viser udbyt­tet i kg frø pr. ha som gennemsnit af Erte og Trampas og gennemsnit af Veni og Rubina.

 

Det er bemærkelsesværdigt, at udlæg i hvede eller byg har givet større frøudbytte end udlæg i kombination med hvidkløver og høst af hvidkløverfrø i 1. år. Forklaringen ligger i, at forsøgene blev udført i år med megen regn i maj måned.

 

Tidligere skete etablering af engrapgræs ved udlæg i blanding med hvidkløver, hvor der høstedes hvidkløver i første frøavlsår og engrapgræs i 2. og 3. år. Det anses stadig af mange avlere for at være den bedste metode, men der er også ulemper. I fugtige somre kan hvidkløver gro så kraftigt til, at engrapgræs kvæles. En anden ulem­pe er, at græsset kan blive ædt af snegle, der befinder sig godt i det fugtige mikroklima i hvidkløverbestanden.

 

Tabel 3. Kg frø pr ha efter forskellige dækafgrøder.

SP bet nr. 1951

---

Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til .