Konklusioner om udsædsmængder
Det optimale plantetal i en ensartet bestand må antages at være ca. 100
pr. m2, men det er bedre at stile efter lidt flere planter, så der er en
margin for pletter i marker med et dårligt såbed. En generel regel for
alle arter er, at hvor spiringsbetingelserne er så gode, at man kan
forvente en ensartet bestand, bør man tilstræbe et plantetal på 100-125
planter pr. m2 i flerårige marker. I enårige marker kan 125-150 planter
være passende. Det samme gælder, hvis bestanden er uensartet. Større
plantetal bør man ikke stile efter. Kommer man under 75 planter pr. m2,
kan det være svært at holde marken ren.
|
Antallet af fertile skud er stigende med stigende udsædsmængde.
Gennemsnit af eng-svingel, timothe og hundegræs. Antal fertile skud
ved 79 planter pr. m2=100
|
|
|
Antal golde skud stiger stærkere end antallet af fertile skud.
Gennemsnit af eng-svingel og timothe. Antal golde skud ved 79
planter pr. m2=100.
|
|
|
Udbyttet var størst ved et plantetal på ca. 80 planter pr. m'.
Gennemsnit for eng-svingel, timothe, alm. rajgræs, hundegræs og
ital. rajgræs. Udbytte ved 79 planter pr. m2 = 100.
|
|
Forsøg med udsædsmængder ved Statens Planteavlsforsøg. Udbytte og
skudantal ved gennemsnitligt 79 planter pr m2 er sat = 100. Alle
tal er fra I. års marker. SP ber.nr. 1227, 1229, 1358, 1446 og 1713
Det sikreste udbytte og den reneste vare fås som regel ved at bruge en
ret rigelig udsædsmængde. Et større, men lidt mere usikkert udbytte kan
opnås, hvis man er rede til at løbe en vis risiko og så tyndt.
Det er vigtigt, at fremspiringen er høj, så bestanden bliver ensartet. I en
hullet og ujævn bestand vil mange planter enten have for stor eller for
lille afstand til naboplanter, og deres vokseplads vil ikke være
optimal.
Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og
Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til .
Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.12. maj 2012