Artsforskelle

Hundegræs og eng-svingel var de to arter, hvor udsædsmængden havde størst betydning. Rajgræs, ital. og alm., var bedre i stand til selv at regulere skudtætheden, og store udsædsmængder tåltes bedre af rajgræs end af de øvrige arter.

Udbyttet af eng-svingel, rød svingel, timothe og engrapgræs er i en frømarks første år ret stærkt påvirket af udsædsmængdens størrelse. I markens 2. år har udsædsmængden mindre betydning, medmindre der sås så lidt, at bestanden er tynd og åben i både første og andet år.

I tabel 2 er vist de udsædsmængder, der kan angives som passende ved såning på 11-12 cm rækkeafstand. Den mindste såmængde gælder under gode forhold, mens den største bør holdes i reserve hjemme i laden og kun bruges, hvis forholdene er ugunstige. Hvis rajgræs sås i august efter en kornafgrøde, vil jorden som regel være så tør, at største udsædsmængde må bruges. I () er tilføjet markspiringen i % under gode forhold (se desuden hovedtabel A bagest i bogen).

Tabel 2. Anbefalede såmængder. Såning på 11-12 cm rækkeafstand.

Regner man med 100 planter pr. m2 og 11 cm rækkeafstand, vil der bli­ve gennemsnitligt 9 cm mellem planter i sårækken. En fuldkommen ens bestand kan ikke etableres, men som en grov regel kan siges, at bestanden er god, hvis der er mindre end 3-5 spring på over 15 cm pr. m2, og tilsvarende mindre end 3-5 tilfælde, hvor planterne står tættere end 5 cm.  

Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til .