Frømarkens etablering
Det er vigtigt at have en passende plantebestand i frømarken. Er der for få
planter, kan der blive bare pletter i marken, hvor der intet frø
produceres. I disse pletter uden frøgræs er der gode betingelser for
ukrudt, som kan hæmme frøgræssets vækst og give fradrag ved afregning.
Dertil kommer forskelle i de enkelte frøstandes modenhedsgrad i en tynd
bestand. De sent dannede frø er ikke fuldt udviklede, når de tidligste frø
begynder at drysse. Det giver udbyttetab.
For tæt bestand er uheldig, idet en del planter bruger så megen energi til
deres vegetative vækst, at der ikke bliver overskud af energi til dannelse
af blomsterstand, blomster og frø.
Der er gennemført en række forsøg med forskellige udsædsmængder ved
Statens Planteavlsforsøg. Udsædsmængderne i disse forsøg var tilpasset
frøstørrelsen (tabel 1).
I princippet reagerede arterne ens, og på side 10 gengives resultaterne
skematisk. Udbyttet var størst ved en udsædsmængde, der gav knapt 100
planter pr. m2, men 130 planter pr. m2 gav omtrent samme udbytte. Antallet
af fertile skud var svagt stigende ved øget udsædsmængde, men antallet af
golde skud steg endnu stærkere.
Tabel 1. Udsædsmængder i Statens forsøg med plantetæthed,
kg/ha.
|
Hundegræs og timothe
|
0,5
|
1
|
2
|
4
|
8
|
|
Eng-svingel og alm. rajgræs
|
1
|
2
|
4
|
8
|
16
|
|
Ital. rajgræs, diploid
|
1,3
|
2,5
|
4,9
|
9,8
|
19,6
|
SP ber. nr. 1227, 1229,1358, 1446 og 1713
Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og
Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til .
Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.17. januar 2012