Frømarkens etablering

Det er vigtigt at have en passende plantebestand i frømarken. Er der for få planter, kan der blive bare pletter i marken, hvor der intet frø produceres. I disse pletter uden frøgræs er der gode betingelser for ukrudt, som kan hæmme frøgræssets vækst og give fradrag ved afregning.

 

Dertil kommer forskelle i de enkelte frøstandes modenhedsgrad i en tynd bestand. De sent dannede frø er ikke fuldt udviklede, når de tid­ligste frø begynder at drysse. Det giver udbyttetab.

 

For tæt bestand er uheldig, idet en del planter bruger så megen energi til deres vegetative vækst, at der ikke bliver overskud af energi til dannelse af blomsterstand, blomster og frø.

 

Der er gennemført en række forsøg med forskellige udsædsmæng­der ved Statens Planteavlsforsøg. Udsædsmængderne i disse forsøg var tilpasset frøstørrelsen (tabel 1).

 

I princippet reagerede arterne ens, og på side 10 gengives resultater­ne skematisk. Udbyttet var størst ved en udsædsmængde, der gav knapt 100 planter pr. m2, men 130 planter pr. m2 gav omtrent samme udbytte. Antallet af fertile skud var svagt stigende ved øget udsædsmængde, men antallet af golde skud steg endnu stærkere.

 

Tabel 1. Udsædsmængder i Statens forsøg med plantetæthed, kg/ha.

Hundegræs og timothe

0,5

1

2

4

8

Eng-svingel og alm. rajgræs

1

2

4

8

16

Ital. rajgræs, diploid

1,3

2,5

4,9

9,8

19,6

SP ber. nr. 1227, 1229,1358, 1446 og 1713  

 


Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til .


Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.17. januar 2012
Copyright 2007-2010 • Aarhus Universitet • Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Webportalen er hostet af Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet