Timothe
God, muldrig og velafvandet lerjord, der er i stand til at holde på
fugtigheden, er bedst egnet. Dyndjord er egnet, men på udpræget moseagtig
jord med højt humusindhold kan frøsætningen være for ringe. Udlæg må
frarådes, hvor nedbøren er sparsom.
Der sås 2-4 kg frø pr. ha i dæksæd af vårbyg (SP ber. nr. 1229). Frøvægten
er 0,4. Størst fremspiring er i forsøg nået ved såning i 1 cm dybde, men
markspiringen er ringere end hos storfrøede græsser. Der sås normalt med
lille rækkeafstand, men timothe kan give et tilfredsstillende udbytte ved
såning på større rækkeafstand, som gør radrensning mulig.
Der høstes frø i 1. år efter udlæg, og der kan høstes frø i flere år, hvis
bestanden kan holdes tilstrækkelig åben. Faren for sammenvoksning af
bestanden er lidt større end i eng-svingel, men mindre end i hundegræs.
Timothe er en kraftig og høj afgrøde, 100-150 cm, og en tæt bestand er en
stærk konkurrent overfor ukrudt. Udlæg af timothe kan skades af store
doseringer af kemikalier, mens ældre afgrøder er mindre følsomme.
I udlægsåret kan svage udlæg på høj jord tilføres 30 kg N, men principielt
tilføres kvælstof kun om foråret. Der gives 70-90 kg pr. ha på høj
mineraljord (SP ber. nr. 1672), men mindre på humusholdig jord. Hvis der
gives kvælstof om efteråret, reduceres tilførsel om foråret med den mængde,
der er givet om efteråret. Gødningen tilføres i sidste halvdel af april.
Timothe er stivstrået, og lejesæd bør undgås.
På jord med lavt indhold af Mn sprøjtes med en Mn-forbindelse. Timothe
modner ca. 10. august. Den er stærkt tvemoden, og skårlægning må først
ske, når de øverste frø i dusken er faldet af. En selv-kørende skårlægger
må foretrækkes, og afgrøden kan lægges i tykke skår på høj stub.
Timothe afskalles let, og i tør tilstand er den meget spildsom, men kan
alligevel være vanskelig at tærske ren. To gange tærskning med få dages
mellemrum kan måske betale sig. Ved tærskning har man det samme problem som
ved andre stivstråede afgrøder (f.eks. hundegræs og raps), at
indføringssneglen kan slynge frøene ud foran maskinen.
Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og
Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til .
Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.12. maj 2012