Rødsvingel

Rød svingel giver det største og sikreste udbytte på god, lermuldet jord. På sandmuldet jord er udbyttet mindre end på lerjord, og der er større risiko for vækst af bundgræs inden høst. Ifølge en opgørelse af avlen fra 295 marker var frøudbyttet størst på marker nær kysterne (Anon. 1990). Det er formentlig en følge af større risiko for nattefrost i april-maj i det indre af landet.

 

Efter udlæg i vårbyg høstes som gennemsnit lidt større udbytte i 2. års marker end i 1. års, og variationen fra år til år er større i 1. års marker end i 2. års. Rod svingel vokser langsomt i den første tid efter fremspiring, og man går derfor i stigende grad over til udlæg i vin­terhvede eller vinterraps, eventuelt i ært.

 

En ulempe ved udlæg i hvede er, at rød svingel kan gro så kraftigt til i fugtige somre, at høst af hvede bliver besværlig, men forsøg (SP ber. nr. 1951) samt praktiske erfaringer har vist, at udbyttet i 1. års marker efter udlæg i vinterhvede og vinterraps er på højde med udbyttet i 2. års marker. Tendensen går i retning af avl på 1. års og 2. års marker med 3. års marker som reserve, hvis prisen er god.

 

Der skal sættes kort stub af dæksæden (T.f.Frøavl 80:1:4), og rød svingel er i det hele taget mere følsom end andre arter for enhver hæmning af væksten. Dæksædens halm må fjernes snarest efter høst. Bestanden må hverken være for svag eller for kraftig før vinterens indtræden, og rød svingel generes af færdsel i frømarken, særlig når jorden er fugtig. Al unødvendig færdsel må undgås.

 

Kornvægten er ca. 1,2. En tæt bestand fås ved at så 2 kg frø pr. ha, hvis såbedet er godt, men der sås ofte 6 kg for at sikre sig mod en tynd bestand i 1. års marken. Sådybden må være ringe, 1-2 cm. Nogle avlere bruger at spænde såmaskinens forreste skær op, så halvdelen af frøene lægges oven på jorden. Disse frø dækkes let af en passende efterharve.

 

Væksten er svag i udlægsåret. Efter udlæg i vårbyg kan meget svage udlæg gives 1/3 af den planlagte efterårstilførsel af N straks efter dæksædens fjernelse. Kraftige udlæg tilføres hele den planlagte mængde på 50-70 kg N omkring 1. oktober. Til første års marken gives 40-50 kg kvælstof om foråret. Til afgrøderne i de følgende år gives 120-130 kg kvælstof, idet ca. 2/3 af denne mængde gives om efteråret, og resten forår (SP ber. nr. 2085). Tilførsel om foråret sker i marts, når jorden kan bære maskinerne.

 

I tætte afgrøder bør en let afhugning gennemføres, inden tilførsel af kvælstof ca. 1. oktober. Ukrudtsbekæmpelse bør, om muligt, ske om efteråret, da rød svingel er følsom for behandling om foråret.

 

Rød svingel er blødstrået. Den bør stå op under blomstringen, men derefter går gode afgrøder i leje. Behandling med 4 liter Cycocel ekstra i stadium 31 (Decimalskalaen) har i mange forsøg givet positi­ve nettomerudbytter (SP ber. nr. 2085 og 2259, T.f. Frøavl 80:8:8).

 

Afgrøden er kun i ringe grad spildsom, og frømarker uden genvækst kan tærskes direkte. Marker med megen genvækst skårlægges i tyn­de skår med slåmaskine med knivbjælke eller med skiveslåmaskine. Det bedste tidspunkt for skårlægning er, når afgrøden i ca. en uges tid har været stærkt rødlig og derefter har skiftet farve til gulbrunt. Skårlagte afgrøder kan i fugtigt vejr underskæres med skiveslåma­skine, men ikke helt uden spild.

 

Hvor det er muligt, bør halm og stub brændes efter første frøhøst. Afbrænding reducerer det totale antal skud (SP ber. nr. S.1937), og øger sikkerheden for næste års udbytte (SP ber. nr. 1253 og 1938). Desuden bekæmpes kuglemider, der kan gøre stor skade. Kan man ikke foretage en afbrænding straks efter høst, må en meget tæt afhug­ning tilrådes. Harvning giver en ujævn mark med risiko for at rive sten op, men afgræsning med får er måske en udvej (Jespersen 1990).

 

Frøet bruges mest til græsplæner, sportspladser, vejrabatter m.m., og det må ikke indeholde frø af grove græsser. Frøfirmaerne trækker fra i prisen, hvis det leverede frø indeholder kvik, rajgræs eller hundegræs. I april kan man afluge de tre arter, der som hovedregel har bredere bla­de og en lysere bladfarve end rød svingel. Er markens forurening stor, kan der pletsprøjtes eller sprøjtes overalt med Fervin, Fusilade eller Gallant. Skal enårig rapgræs bekæmpes, må man vælge Gallant.

 

Plænegræsser er som regel kortere end fodertyper, men et sortsskif­te synes ikke at byde på samme problemer i rød svingel som i andre arter. Levetiden af spildfrø i jorden er ret kort.  

 


Håndbog i Frøproduktion" er skrevet af Anton Nordestgaard og Sigurd Andersen. Eventuelle spørgsmål til indholdet kan rettes til .


Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.12. maj 2012
Copyright 2007-2010 • Aarhus Universitet • Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Webportalen er hostet af Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet