Italiens rajgrøs
Ital. rajgræs sås på lille rækkeafstand med 6-12 kg frø pr. ha af
tetraploide sorter og 4-8 kg af diploide (SP ber. nr. 1713). Kornvægten
af tetraploide sorter er ca. 3,5, og ca. 2,2 af diploide. Fremspiringen
er god ved såning i 2 cm dybde i fugtig jord.
Der lægges normalt ud i vårbyg, men man kan opnå et rimeligt udbytte ved
såning i renbestand efter en kornafgrøde i tiden mellem 15. august og 5.
september. Såning efter 5. september gav væsentligt mindre udbytte (SP
medd. nr. 1617, ber. nr. 1567). Der bør sås så tidligt, som det kan lade
sig gøre.
Det kan være et problem ved såning i august at få et tilstrækkeligt godt
såbed i tørre somre. Et andet problem kan være angreb af fritfluer på de
spæde planter i september. På næringsfattig jord kan der tilføres 15-20
kg N efter såning.
Ital. rajgræs bør sås på lerjord eller god sandmuld. Afgrøden er noget
blødstrået og stærkt spildsom. Der tilføres ikke kvælstof om efteråret,
men ca. 1. april gødes med så meget kvælstof, at græsset går i leje efter
blomstringen. Ca. 85 kg pr. ha kan anbefales (SP ber. nr. 1784). Det
giver for ringe bestøvning, hvis der gødes så stærkt, at græsset går i
leje før blomstringen. Mere end 85 kg pr. ha kan ofte give rentable
udslag, men i nogle tilfælde fås en ret stor nedgang i udbytte.
Ital. rajgræs og alm. rajgræs krydses indbyrdes, men man regner ikke med
krydsningsfare mellem diploide og tetraploide sorter af samme art
(Plantedirektoratets regler for avlskontrol og certificering af markfrø).
Der må være den nødvendige afstand til andre marker med rajgræs, og
blomsterbærende skud må holdes nede i græsmarker, der ligger nær ved
frømarken.
Tabel 40. Udnyttelse af ital. rajgræs til grøntfoder.
|
|
Kg frø pr. ha
|
Kg tørstof i
grønmasse
|
|
(90 + 0 N)
|
(90 + 45 N)
|
(90 + 0 N)
|
|
Ingen afhugning
|
1690
|
1690
|
-
|
|
Afhugget d. 2. maj
|
1240
|
1580
|
1520
|
|
Afhugget d. 11. maj
|
820
|
1190
|
2860
|
SP medd. 1646, ber. 1606
Afgrøden er stærkt spildsom, men ikke udtalt tvemoden. Modningen sker
15-25. juli. En stående eller kun halvt liggende afgrøde bør skårlægges,
evt. i tykke skår. I marker med stærk lejesæd, men uden kraftig genvækst,
kan der tærskes direkte. Der er ingen erfaringer med frøhøst i 2 år, men
ital. rajgræs er meget kuldefølsom i vinteren efter 1. års høst.
Lægges der ud i dæksæd, kan der høstes en efterafgrøde i udlægs-året, men
der bør ikke satses for stærkt på denne afgrøde, idet for store
kvælstofmængder kan fremme græssets udvikling så meget, at overvintringen
forringes (SP ber. nr. 1844).
Ital. rajgræs skyder villigt stængler. I nogle forsøg har man kunnet
afhugge den tidligt i maj uden at få mindre frø af den grund (Johan-sen
1970). I 7 forsøg ved Roskilde og Rønhave gav afhugning som gennemsnit et
stort tab. Det ses af tallene i tabel 40.
Der blev givet 90 kg N i det tidlige forår og i et forsøgsled desuden 45 kg
N efter høst af grønmasse. Frøudbyttet faldt drastisk i de afhuggede
parceller, og afhugning kan kun betale sig, hvis grenudbyttet kan udnyttes
til en meget høj pris, eller hvis frøprisen er meget lav. Senere afhugning
end 10. maj bør absolut frarådes.
Afhugning bør under alle omstændigheder ske med så høj stub, at aksanlæget
ikke hugges af. I de udførte forsøg afhuggedes 3% af aksanlægene ved
afhugning d. 2. maj og 61% ved afhugning d. 11. maj. Foruden et udbyttetab
gav den sene afhugning også det problem, at afgrøden blev meget tvemoden.
Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.16. januar 2006