Italiens rajgrøs

Ital. rajgræs sås på lille rækkeafstand med 6-12 kg frø pr. ha af tetraploide sorter og 4-8 kg af diploide (SP ber. nr. 1713). Kornvægten af tetraploide sorter er ca. 3,5, og ca. 2,2 af diploide. Fremspiringen er god ved såning i 2 cm dybde i fugtig jord.

 

Der lægges normalt ud i vårbyg, men man kan opnå et rimeligt udbyt­te ved såning i renbestand efter en kornafgrøde i tiden mellem 15. august og 5. september. Såning efter 5. september gav væsentligt mindre udbytte (SP medd. nr. 1617, ber. nr. 1567). Der bør sås så tidligt, som det kan lade sig gøre.

 

Det kan være et problem ved såning i august at få et tilstrækkeligt godt såbed i tørre somre. Et andet problem kan være angreb af fritfluer på de spæde planter i september. På næringsfattig jord kan der tilføres 15-20 kg N efter såning.

 

Ital. rajgræs bør sås på lerjord eller god sandmuld. Afgrøden er noget blødstrået og stærkt spildsom. Der tilføres ikke kvælstof om efteråret, men ca. 1. april gødes med så meget kvælstof, at græsset går i leje efter blomstringen. Ca. 85 kg pr. ha kan anbefales (SP ber. nr. 1784). Det giver for ringe bestøvning, hvis der gødes så stærkt, at græsset går i leje før blomstringen. Mere end 85 kg pr. ha kan ofte give rentable udslag, men i nogle tilfælde fås en ret stor nedgang i udbytte.

 

Ital. rajgræs og alm. rajgræs krydses indbyrdes, men man regner ikke med krydsningsfare mellem diploide og tetraploide sorter af samme art (Plantedirektoratets regler for avlskontrol og certificering af markfrø). Der må være den nødvendige afstand til andre marker med rajgræs, og blomsterbærende skud må holdes nede i græsmar­ker, der ligger nær ved frømarken.


Tabel 40. Udnyttelse af ital. rajgræs til grøntfoder.

 

Kg frø pr. ha

Kg tørstof i

grønmasse

(90 + 0 N)

(90 + 45 N)

(90 + 0 N)

Ingen afhugning

1690

 1690

-

Afhugget d. 2. maj

1240

1580

1520

Afhugget d. 11. maj

820

1190

2860

SP medd. 1646, ber. 1606

 

Afgrøden er stærkt spildsom, men ikke udtalt tvemoden. Modningen sker 15-25. juli. En stående eller kun halvt liggende afgrøde bør skårlægges, evt. i tykke skår. I marker med stærk lejesæd, men uden kraftig genvækst, kan der tærskes direkte. Der er ingen erfaringer med frøhøst i 2 år, men ital. rajgræs er meget kuldefølsom i vinteren efter 1. års høst.

 

Lægges der ud i dæksæd, kan der høstes en efterafgrøde i udlægs-året, men der bør ikke satses for stærkt på denne afgrøde, idet for sto­re kvælstofmængder kan fremme græssets udvikling så meget, at overvintringen forringes (SP ber. nr. 1844).

 

Ital. rajgræs skyder villigt stængler. I nogle forsøg har man kunnet afhugge den tidligt i maj uden at få mindre frø af den grund (Johan-sen 1970). I 7 forsøg ved Roskilde og Rønhave gav afhugning som gennemsnit et stort tab. Det ses af tallene i tabel 40.

 

Der blev givet 90 kg N i det tidlige forår og i et forsøgsled desuden 45 kg N efter høst af grønmasse. Frøudbyttet faldt drastisk i de afhuggede parceller, og afhugning kan kun betale sig, hvis grenudbyttet kan udnyttes til en meget høj pris, eller hvis frøprisen er meget lav. Senere afhugning end 10. maj bør absolut frarådes.

 

Afhugning bør under alle omstændigheder ske med så høj stub, at aksanlæget ikke hugges af. I de udførte forsøg afhuggedes 3% af aksanlægene ved afhugning d. 2. maj og 61% ved afhugning d. 11. maj. Foruden et udbyttetab gav den sene afhugning også det problem, at afgrøden blev meget tvemoden.


Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.16. januar 2006
Copyright 2007-2010 • Aarhus Universitet • Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Webportalen er hostet af Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet