Plantning for bier

I den aktuelle debat om marginal­jordenes anvendelse må også hen­synet til vore bier og andre bestø­vende insekter kunne komme på tale. Hermed mener jeg, at når der nu skal plantes eller sås noget ud over de vækster, der vil dukke op af sig selv – så må det gerne være noget med blomster, der giver rige­ligt med nektar og pollen!

Hvordan finder man ud af, hvad der er velegnet at plante eller så? De fleste, der følger lidt med ude i naturen, ved sikkert, hvad bierne på hans – eller hendes – egn fore­trækker.

Det kan man ofte ved selvsyn finde ud af, – men ellers skulle bo­gen BIPLANTEFLORA af Finn Christensen kunne være til hjælp.

Plant mere af de gode planter, som du allerede har – og prøv no­get nyt. Det kan gå hen og blive en hel sport at finde de rette nye plan­ter, så man til stadighed har noget godt i blomst til bierne.

Biplanteegenskaber kan på mange måder kombineres med en plantes andre gode egenskaber: give frugt, yde læ eller blot være et herligt syn.

Denne kombinering måtte gerne gå hen og danne skole og måske føre til en holdningsændring hos nogle af dem, der planter nyt.

En sådan opmærksomhed på en plantes eventuelle værdi som bi­plante må også gerne brede sig til de myndigheder og institutioner, som har ansvaret for landskabs­pleje, vejplantning, læplantning, slåning af grøftekanter, sprøjtning, lyngpleje m.m.: Er disse planter nu gode for bierne?

Grøftekanten eller vejrabatten er også et fristed for biernes foderplanter. Blomsterne bør stå så længe som muligt.

Ud fra dette vil jeg opfordre an­dre til at være med til at så, plante eller sætte løg og knolde, der næste år, foruden at give blom­sterpragt for øjet, kan være med til at opretholde livsbetingelser for blandt andet sommerfugle, humle­bier og de insekter, der i årtusinder har tjent mennesket som husdyr –nemlig vore bier.

Gul og rød kejserkrone er egentlig be­regnet for fuglebestøvning, men også bierne finder frem til de store nektardråber i bunden af blom­sterne.

Del var tanker i den retning, der gjorde sig gældende for bevoksnin­gen omkring vor egen lille land­ejendom. Der skulle være læ og ly for mennesker og dyr, – og føde til dem. Hertil er bestøvning nødven­dig for frø- og frugtsætning, og da en del gamle frugttræer og -buske nok gav en mængde smukke blom­ster, men ingen frugt, blev det helt naturligt, ja direkte nødvendigt at starte biavl.

Det, vi sår og planter, forsøger vi til stadighed at bringe i harmoni med de herværende omgivelser op til marker, hegn, smålunde og ikke mindst åen, som slynger sig 900 meter gennem området.