Arbejdere, dronninger og droner

I bisamfundet er arbejdet stærkt specialiseret. Den enkelte arbejderbi udfører i sit ret korte liv en lang række al forskellige typer arbejde i »bifolket« betinget af dens fysiolo­giske udvikling, – arbejde som cel­lepudsning, fodring af larver, (am­mebi), voksbygning og vagttjene­ste, for til slut at slide sig op som trækbi med at hente vand, pollen og nektar.

Dækbi netop hjemkommet med »bukser«, blomstersten på bagbenene.

En vis forskydning i rækkefølgen af de enkelte arbejdsområder kan dog ske, men efter at være blevet trækbi, nedsættes dens kirtelfunk­tion betydeligt, så den ikke igen kan blive ammebi. Går dronningen til på dette tidspunkt med næsten ene trækbier, kan de ofte ikke nå at opfostre en ny dronning – og bi­samfundet er dømt til at dø, hvis ikke biavleren er parat med en ny dronning.

En bidronning, se foto 5, har ikke andre opgaver i hele sit liv end at lægge æg, – i højsæsonen op til 3.000 pr. døgn, og det kan den gøre i 5-6 år, dog med faldende kapaci­tet. Derfor udskifter mange biav­lere deres dronninger hvert andet år for at opnå det bedste honning­udbytte. Dronningen opfostres på et befrugtet æg af samme slags som en arbejderbi, men det ligger i en

meget større lodrethængende celle, og larven fodres med ren gele royale i rigelig mængde. Denne su­perkost gør, at dronningen kun er seksten døgn om at udvikles.

Arbejder, dronning og drone.