Gode råd

Det er helt lovligt at holde bier næ­sten overalt, selv i en villahave, men paradoksalt nok kan miljølo­ven i sjældne tilfælde tvinge en bi­avler til at begrænse eller helt flytte bierne, hvis de medfører gener for naboen.

  1. Vælg en rolig, solåben plads med læ til bistaderne, gerne op til et højt hegn, der tvinger bierne til vejrs hen over naboens have, når de trækker.
  2. Sørg for at have fredelige bier i sta­derne, det gør også det hele meget lettere for en selv.
  3. Bierne skal have let adgang til vand i deres umiddelbare nærhed, så de ikke skal hente det f.eks. i naboens svøm­mebassin.
  4. »Bistader maa ikke taales ved Veje, nærmere end 10 Alen (ca. 7 meter).« Stammer fra »Forordning af 13. De­cember 1793« (stadig gældende).

Dog, hvis man retter sig efter disse få regler, bliver det gerne sådan, at også naboerne bliver glade for og påskønner din biavl – bierne kom­mer jo også på bestøvningsarbejde hos dem!

 

Pas på bierne

For at opnå en effektiv bestøvnig må vi passe godt på honningbier­ne, og her tænker jeg i første om­gang på, at der må ofres omtanke ved brug af plantebeskyttelsesmidler. Af og til lider desværre alt for mange bier og andre insekter sam­me skæbne som de skadedyr, man sprøjter for.

 

Bimærker

Det bør være en ufravigelig regel, at alle bekæmpelsesmidler, som er mærket med trekantmærket med påskriften: »MEGET FARLIG FOR BIER« under in­gen omstændigheder anvendes over arealer med udsprungne blomster. Husk: det gælder også pletter i marken med blomstrende ukrudt!  Pas også på vinddrift ind over andre blomstrende arealer eller hegn.


Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.12. maj 2012
Copyright 2007-2010 • Aarhus Universitet • Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Webportalen er hostet af Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet