International Spinatfrøkongres - 14.08.2006

Ved den nyligt afholdte internationale spinatkonference, der fandt sted i La Conner. Washington, USA, deltog Lise C. Deleuran, forsker ved Danmarks JordbrugsForskning. Konferencen havde i år dobbelt så mange deltagere, som der havde været i de foregående år med 160 spinat-enthusiaster fra USA, Holland, England, Japan, New Zealand og Danmark.

 

Programmet var sammensat af emner bredt dækkende for frøproduktion, spinat til konsum (bundtet spinat og baby leaf produktion), men fokus var på det stigende problem - svampesygdomme. Lise C. Deleuran deltog selv første dag med et indlæg om den succesrige danske spinatfrøproduktion.

 

Dag 2 forgik i marken. På billedet nedenfor ser konferencedeltagerne på en mark, hvor der ikke har været dyrket spinat i 14 år. Problemet her var, at der på trods af det lange fravær af spinatavl, alligevel fremkom alvorlige symptomer på fusarium.

 

 

For at belyse fusarium problematikken har Lindsey DuToit, Washington State University påbegyndt en forsøgsrække med at hæve pH i jorden.

 

 

 

Heldigvis er det absolut ikke alle spinatmarker, der har så alvorlige problemer. Marken på billedet nedenfor var et godt eksempel på hvordan en spinatmark skal se ud.

 

 

 

Link til netop afholdte spinatkongres: http://capps.wsu.edu/conferences/spinach.

 

Tid og sted for næste internationale spinatkonference er endnu ikke fastlagt.

 

Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.12. maj 2012
Copyright 2007-2010 • Aarhus Universitet • Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Webportalen er hostet af Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet