Havefrø
Brudeslør
|
|
Ved Statens Forsøgsstation, Roskilde, udførtes i 1984-87
frøavlsforsøg med brudeslør (Gypsophila elegans max.
alba). Resultaterne viser, at det må tilrådes at anvende ca. 6
kg udsæd/ha sået i 1-1,5 cm dybde og 40 kg kvælstof/ha. Der bør kun
anvendes moderate mængder af kaliumgødning.
|
Hvidkål
|
|
Ved Statens Forsøgsstationer Åkirkeby, Roskilde og Institut for
Grønsager udførtes i 1983-87 forsøg med stigende mængder
kaligødning 0, 200 og 400 kg K/ha til en middeltidlig sort
'Brunsviger Ladu' og en tidlig sort 'Ditmarsker
Ega' af hvidkål til frøavl. Desuden udførtes
sådybdeundersøgelser i sorten 'Brunsviger Ladu' ved
Roskilde.
Tre ud af de fire forsøgsår havde hårde vintre med
gennemsnitstemperaturer 2-4°C under normalen i januar-februar. Af
tolv såede forsøg overvintrede kun fem med 'Brunsviger
Ladu' og kun to med 'Ditmarsker Ega' så godt, at de
kunne gennemføres til høst. Den tilførte kalimængde havde ingen
sikker virkning på overvintringen eller på frøudbyttet.
Forsøgsjordene havde høje kalital: Tk på 11 og derover.
Forsøgene viste, at 6-8 overvintrende planter/ m2 kunne give
tilfredsstillende frøudbytter på over 1000 kg frø/ha.
Sådybden bør ikke overstige 2 cm.
|
Kinakål
|
|
Kinakål til frøavl bør sås 15.-20. april; dog bør såning i perioder
med nattefrost undgås. Såning i maj giver stor tilbøjelighed til
hoveddannelse og medfører en meget uensartet blomstring og modning.
Der anvendes 1-1,5 kg udsæd/ha, ca. 1 cm's dybde og 50 cm
rækkeafstand. Den optimale kvælstofmængde ligger mellem 120 og 160
kg/ha afhængig af jordbundsforholdene.
|
Kørvel
|
|
Ved statens forsøgsstationer gennemførtes i 1983-1989 forsøg og
undersøgelser i efterårssået kørvel til frøavl. Der udførtes
sådybdeundersøgelser og forsøg med såtider, såmængder,
kvælstofmængder efterår og forår samt vækstregulering med Cycocel
ekstra, Terpal og Folicur.
Ud fra de opnåede resultater tilrådes frøavl af kørvel på
overvintrende planter - såning i slutningen af august, 10-12 kg
udsæd/ha, 1 cm's sådybde og gødskning med 150-160 kg
kvælstof/ha i det tidlige forår. Vækstregulering med de prøvede
midler havde ingen effekt.
|
Majroer
|
|
Ved Statens forsøgsstation i Roskilde og på Statens forsøgsareal
ved Åkirkeby udførtes i 1983-88 frøavlsforsøg med majroer.
Resultaterne viser, at planterne inden vinteren helst skal have en
ret dybtgående pælerod - ca. 15 cm - uden væsentlig knoldformet
roddannelse og 10-12 blade. Det må derfor tilrådes: såning i
slutningen af august, anvendelse af 2-4 kg udsæd/ha, ca. 2 cm
sådybde og 50 cm rækkeafstand. Efter vinteren skal der helst være
50-70 veludviklede planter/m2. Ved et højt udbytteniveau kan
afgrøden med fordel udnytte 150-180 kg kvælstof/ha udbragt i det
tidlige forår. Ved lavt udbytteniveau dog kun ca. 100 kg
kvælstof/ha.
|
Morgenfruer
|
|
Ved Statens Forsøgsstation, Roskilde, udførtes i 1984-87
frøavlsforsøg med morgenfruer (Calendula).
Resultaterne viser, at det må tilrådes at anvende 4 kg udsæd/ha
under forudsætning af, at jævn fordeling kan opnås, og ved en
sådybde på 1-2 cm. Ved anvendelse af jordmidler til
ukrudtsbekæmpelse må en sådybde på 2 cm tilrådes. Den bedste
høstmåde er skårlægning og følgende tærskning efter 12-14 dages
vejring. Afgrøden kan nedvisnes og tærskes direkte på roden, men
der er risiko for frøspild.
|
Radisse
|
|
I 1972-76 gennemførtes ved Statens Forsøgsstationer ialt 9 forsøg i
frøavlskulturer af radis med stigende kvælstofmængder - 60, 120,
180 og 240 kg N pr. ha - i kalksalpeter, kalkammonsalpeter, urea og
NPK 16-5-12, og i 1973-77 ialt 14 forsøg med forskellige såmængder
kombineret med rækkeafstandene 12, 24 og 48 cm. Af ialt 23 forsøg i
disse 2 forsøgsserier udførtes 13 i sorten Københavns Torve og 10 i
sorten Saxa. Der var ingen væsentlig forskel på
forsøgsbehandlingens effekt på de 2 sorter.
På grundlag af forsøgsresultaterne må det på almindelig lermuldet
agerjord tilrådes at anvende 100-120 kg N pr. ha, og da der ingen
sikker forskel var på gødningsarternes virkning lade prisen pr. kg
rent N være afgørende for valget af kvælstofgødning.
På grundlag af resultaterne fra såmængde- og rækkeafstandsforsøgene
må det tilrådes at søge opnået en bestandstæthed pr. m2 på ca. 30
planter ved ca. 50 cm rækkeafstand (ca. 15 pr. m række) og 40-45
planter ved 12-24 cm rækkeafstand. Alt efter forholdene skal der
til opnåelse af dette ved 50 cm rækkeafstand anvendes 3-5 kg
velspirende udsæd pr. ha og ved 12-24 cm rækkeafstand 4-7 kg udsæd.
Den mindste såmængde er tilstrækkelig, hvor såbed og
spiringsbetingelserne er helt i orden, idet der er regnet med en
markspiring på ca. 90 pct., medens den største såmængde bør
anvendes under mindre gode så- og spirebetingelser, og der er her
kun regnet med en markspiring på ca. 60 pct.
Hvis jorden er helt fri for nærbeslægtede ukrudtsarter, og
ukrudtsproblemet kan beherskes med kemiske midler, kan der opnås en
mindre fordel ved anvendelse af 12-24 cm rækkeafstand, men af
hensyn til krydsningsfaren med kiddike (Raphanus
raphanistrum) bør ca. 50 cm rækkeafstand foretrækkes, så
radrensning og eventuel bortlugning af dette ukrudt forholdsvis let
kan finde sted.
|
Spinat
|
|
I 1971-76 gennemførtes ved statens forsøgsstationer i
frøavlskulturer af spinat ialt 10 forsøg med stigende
kvælstofmængder – 60, 120, 180 og 240 kg N pr. ha – i kalksalpeter,
kalkammonsalpeter, urea og NPK 16-5-12, og i 1973-77 ialt 14 forsøg
med forskellige såmængder kombineret med rækkeafstandene 12, 24, og
48 cm. Af de ialt 24 forsøg i disse 2 forsøgsserier udførtes de 14
i sorten Dominant og de 10 i sorten Viroflay. Der var ingen
væsentlig forskel på forsøgsbehandlingens effekt på de 2 sorter.
På grundlag af forsøgsresultaterne må det på almindelig lermuldet
agerjord tilrådes at anvende 120-140 kg N pr. ha til
frøavlskulturer af spinat, og da der ingen sikker forskel var på
gødningsarternes virkning, lade prisen pr. kg rent N være afgørende
for valget af kvælstofgødning. Under gode fugtighedsforhold, eller
hvor der er mulighed for vanding, kan det tilrådes at anvende 6-8
kg velspirende udsæd pr. ha, men under mere tørre forhold 10-12 kg
udsæd. Kan ukrudtsproblemet beherskes med kemiske midler vil
anvendelse af 12-24 cm rækkeafstand være en fordel, men ellers må
tilrådes ca. 50 cm rækkeafstand, hvilket giver mulighed for
mekanisk renholdelse.
|
Svend Tveden-Nyborg, - last update:17 January 2012