Havefrø

Brudeslør

Ved Statens Forsøgsstation, Roskilde, udførtes i 1984-87 frøavlsforsøg med brudeslør (Gypsophila elegans max. alba). Resultaterne viser, at det må tilrådes at anvende ca. 6 kg udsæd/ha sået i 1-1,5 cm dybde og 40 kg kvælstof/ha. Der bør kun anvendes moderate mængder af kaliumgødning.

 

Hvidkål

Ved Statens Forsøgsstationer Åkirkeby, Roskilde og Institut for Grønsager udførtes i 1983-87 forsøg med stigende mængder kaligødning 0, 200 og 400 kg K/ha til en middeltidlig sort 'Brunsviger Ladu' og en tidlig sort 'Ditmarsker Ega' af hvidkål til frøavl. Desuden udførtes sådybdeundersøgelser i sorten 'Brunsviger Ladu' ved Roskilde.

 

Tre ud af de fire forsøgsår havde hårde vintre med gennemsnitstemperaturer 2-4°C under normalen i januar-februar. Af tolv såede forsøg overvintrede kun fem med 'Brunsviger Ladu' og kun to med 'Ditmarsker Ega' så godt, at de kunne gennemføres til høst. Den tilførte kalimængde havde ingen sikker virkning på overvintringen eller på frøudbyttet.

 

Forsøgsjordene havde høje kalital: Tk på 11 og derover.

 

Forsøgene viste, at 6-8 overvintrende planter/ m2 kunne give tilfredsstillende frøudbytter på over 1000 kg frø/ha.

 

Sådybden bør ikke overstige 2 cm.

 

Kinakål 

Kinakål til frøavl bør sås 15.-20. april; dog bør såning i perioder med nattefrost undgås. Såning i maj giver stor tilbøjelighed til hoveddannelse og medfører en meget uensartet blomstring og modning. Der anvendes 1-1,5 kg udsæd/ha, ca. 1 cm's dybde og 50 cm rækkeafstand. Den optimale kvælstofmængde ligger mellem 120 og 160 kg/ha afhængig af jordbundsforholdene.

 

Kørvel

Ved statens forsøgsstationer gennemførtes i 1983-1989 forsøg og undersøgelser i efterårssået kørvel til frøavl. Der udførtes sådybdeundersøgelser og forsøg med såtider, såmængder, kvælstofmængder efterår og forår samt vækstregulering med Cycocel ekstra, Terpal og Folicur.

 

Ud fra de opnåede resultater tilrådes frøavl af kørvel på overvintrende planter - såning i slutningen af august, 10-12 kg udsæd/ha, 1 cm's sådybde og gødskning med 150-160 kg kvælstof/ha i det tidlige forår. Vækstregulering med de prøvede midler havde ingen effekt.

 

Majroer

Ved Statens forsøgsstation i Roskilde og på Statens forsøgsareal ved Åkirkeby udførtes i 1983-88 frøavlsforsøg med majroer. Resultaterne viser, at planterne inden vinteren helst skal have en ret dybtgående pælerod - ca. 15 cm - uden væsentlig knoldformet roddannelse og 10-12 blade. Det må derfor tilrådes: såning i slutningen af august, anvendelse af 2-4 kg udsæd/ha, ca. 2 cm sådybde og 50 cm rækkeafstand. Efter vinteren skal der helst være 50-70 veludviklede planter/m2. Ved et højt udbytteniveau kan afgrøden med fordel udnytte 150-180 kg kvælstof/ha udbragt i det tidlige forår. Ved lavt udbytteniveau dog kun ca. 100 kg kvælstof/ha.

 

Morgenfruer

Ved Statens Forsøgsstation, Roskilde, udførtes i 1984-87 frøavlsforsøg med morgenfruer (Calendula). Resultaterne viser, at det må tilrådes at anvende 4 kg udsæd/ha under forudsætning af, at jævn fordeling kan opnås, og ved en sådybde på 1-2 cm. Ved anvendelse af jordmidler til ukrudtsbekæmpelse må en sådybde på 2 cm tilrådes. Den bedste høstmåde er skårlægning og følgende tærskning efter 12-14 dages vejring. Afgrøden kan nedvisnes og tærskes direkte på roden, men der er risiko for frøspild.

 

Radisse

I 1972-76 gennemførtes ved Statens Forsøgsstationer ialt 9 forsøg i frøavlskulturer af radis med stigende kvælstofmængder - 60, 120, 180 og 240 kg N pr. ha - i kalksalpeter, kalkammonsalpeter, urea og NPK 16-5-12, og i 1973-77 ialt 14 forsøg med forskellige såmængder kombineret med rækkeafstandene 12, 24 og 48 cm. Af ialt 23 forsøg i disse 2 forsøgsserier udførtes 13 i sorten Københavns Torve og 10 i sorten Saxa. Der var ingen væsentlig forskel på forsøgsbehandlingens effekt på de 2 sorter.

 

På grundlag af forsøgsresultaterne må det på almindelig lermuldet agerjord tilrådes at anvende 100-120 kg N pr. ha, og da der ingen sikker forskel var på gødningsarternes virkning lade prisen pr. kg rent N være afgørende for valget af kvælstofgødning.

 

På grundlag af resultaterne fra såmængde- og rækkeafstandsforsøgene må det tilrådes at søge opnået en bestandstæthed pr. m2 på ca. 30 planter ved ca. 50 cm rækkeafstand (ca. 15 pr. m række) og 40-45 planter ved 12-24 cm rækkeafstand. Alt efter forholdene skal der til opnåelse af dette ved 50 cm rækkeafstand anvendes 3-5 kg velspirende udsæd pr. ha og ved 12-24 cm rækkeafstand 4-7 kg udsæd. Den mindste såmængde er tilstrækkelig, hvor såbed og spiringsbetingelserne er helt i orden, idet der er regnet med en markspiring på ca. 90 pct., medens den største såmængde bør anvendes under mindre gode så- og spirebetingelser, og der er her kun regnet med en markspiring på ca. 60 pct.

 

Hvis jorden er helt fri for nærbeslægtede ukrudtsarter, og ukrudtsproblemet kan beherskes med kemiske midler, kan der opnås en mindre fordel ved anvendelse af 12-24 cm rækkeafstand, men af hensyn til krydsningsfaren med kiddike (Raphanus raphanistrum) bør ca. 50 cm rækkeafstand fore­trækkes, så radrensning og eventuel bortlugning af dette ukrudt forholdsvis let kan finde sted.

 

Spinat

I 1971-76 gennemførtes ved statens forsøgsstationer i frøavlskulturer af spinat ialt 10 forsøg med stigende kvælstofmængder – 60, 120, 180 og 240 kg N pr. ha – i kalksalpeter, kalkammonsalpeter, urea og NPK 16-5-12, og i 1973-77 ialt 14 forsøg med forskellige såmængder kombineret med rækkeafstandene 12, 24, og 48 cm. Af de ialt 24 forsøg i disse 2 forsøgsserier udførtes de 14 i sorten Dominant og de 10 i sorten Viroflay. Der var ingen væsentlig forskel på forsøgsbehandlingens effekt på de 2 sorter.

 

På grundlag af forsøgsresultaterne må det på almindelig lermuldet agerjord tilrådes at anvende 120-140 kg N pr. ha til frøavlskulturer af spinat, og da der ingen sikker forskel var på gødningsarternes virkning, lade prisen pr. kg rent N være afgørende for valget af kvælstofgødning. Under gode fugtighedsforhold, eller hvor der er mulighed for vanding, kan det tilrådes at anvende 6-8 kg velspirende udsæd pr. ha, men under mere tørre forhold 10-12 kg udsæd. Kan ukrudtsproblemet beherskes med kemiske midler vil anvendelse af 12-24 cm rækkeafstand være en fordel, men ellers må tilrådes ca. 50 cm rækkeafstand, hvilket giver mulighed for mekanisk renholdelse.

 

 















 

 

 


Svend Tveden-Nyborg, - last update:17 January 2012
Copyright 2007-2010 • Aarhus Universitet • Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Webportalen er hostet af Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet