Beskrivelse
Der er for øjeblikket en stor udvikling inden for anvendelse af græsfrø til
plæne, bold- og golfbaner - såvel i Danmark som i udlandet.
En stor del af den viden, som er grundlag for udvælgelse og sammensætning
af græsarter/-sorter og disses pleje er baseret på udenlandske
undersøgelser og erfaringer - specielt fra England. Disse kan ikke
umiddelbart overføres til danske forhold blandt andet på grund af meget
mildere vintre i England.
Der er en meget stor interesse fra spillere og baneudvalg at bold- og
golfbaner kan anvendes året rundt, hvilket stiller meget store krav til
plantedækket og til plejestrategierne.
Projektet vil fokusere på at etablere netværk, indsamle lokale erfaringer
og viden, samt at medvirke til at styrke udbud af uddannelses- og
undervisningstilbud på området.
Birte Boelt, - siden er sidst opdateret d.26. juni 2006