Aktiviteter 2006

Tre marker blev medio april udvalgt med henblik på at undersøge  et antal planter for forekomst af engrapgræsgalmyg. I kun få af de indsamlede planter, blev det pågældende skadedyr fundet. 

 

Fælderne blev tømt 1-2 gange om ugen i 4 uger og indholdet transporteret til Forskningscenter Flakkebjerg, som bestemte indholdet for forekomst af engrapgræsgalmyg.

 

Engrapgræsgalmyggens fremkomst på Vestsjælland og Falster i 2006 forekom omkring d. 11 maj. Flyvningen fortsatte  de næste 3 uger med toppunkt for aktiviteten omkring 19 maj. På grund af de noget lavere temperaturer på Stevns var flyvningen her forsinket i ca. 10 dage i forhold til Vestsjælland. Der var store individuelle forskelle i forekomsten af engrapgræsgalmyg markerne imellem.

 

Da der ikke har været temperaturloggere placeret i de enkelte marker, er det ikke muligt præcist at beregne antallet af daggrader (DD), som er opnået i forbindelse med engrapgræsgalmyggens flyvning. En beregning af daggraderne på baggrund af temperaturmålinger ved Forskningscenter Flakkebjerg og flyvning på marker få kilometer derfra giver dog et nogenlunde retvisende billede af den krævede temperatursum (DD).

 

Ovenstående temperatursum er udregnet efter forholdene på Vestsjælland. En sammenligning til Stevns viser for 2006 vedkommende en temperatursum for 1. generations flyvning på 340 DD.

 

Hver dato et antal fangbakker var blevet undersøgt, blev resultaterne lagt ud på en hjemmeside vedrørende engrapgræsgalmyg, således at interesserede avlere og konsulenter kunne se, hvordan det stod til med flyvningen i henholdsvis Vestsjælland og på Stevns og Falster.

 

Resultater fra tidligere år har vist at engrapgræsgalmyggen i Danmark har to generationer om året. Med henblik på at undersøge  flyvningen af 2. generation, blev der medio august opstillet hvide fangbakker i 3 af de marker, som også indgik i forårets undersøgelse. Resultaterne herfra viste en endog meget kraftig flyvning med toppunkt omkring d. 20 september.

 

I forbindelse med registreringerne på Stevns, hvor flyvningen af engrapgræsgalmyg var forsinket noget, blev der før flyvning af dette skadedyr fanget store mængder af andre galmygarter. I hvilket omfang disse er skadedyr i engrapgræs, har der i dette projekt ikke været kapacitet til at undersøge.

Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.20. februar 2007

Kløvergnaverlarve


Copyright 2007-2010 • Aarhus Universitet • Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Webportalen er hostet af Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet