Behovsbestemt gødskning 
Engrapgræsgalmyg 
Frøkval. (biologisk) 
Frøkval. (teknisk) 
Frø til Babyleaf og Spirer 
Havefrø i Tunneldrivhuse 
Hvidkløver 
Plæne- og Golfgræs 
Problem ukrudt 
Videndeling 
Engrapgræsgalmyg
[Læs om grøntgødning og miljøfrø] [Om FVØ] [Projekter] [Viden Om] [Biblioteket]

Engrapgræsgalmyg

Der har i de seneste år været rapporteret fund af galmyg i engrapgræsmarker fortrinsvis på Stevns og angreb af disse er sat i forbindelse med store udbyttereduktioner. Disse udbyttereduktioner ses som meget lette frø, hvor frarensningsprocenten er høj. Der har været meget stor opmærksomhed omkring, hvorvidt galmyggen vil udbrede sig til andre områder af Sjælland og Lolland-Falster.

 

I 2003-2005 foretog DJF-Flakkebjerg i samarbejde med frøavlskonsulenter registreringer i udvalgte engrapgræsmarker og fandt rent faktisk engrapgræsgalmyg på både Vestsjælland og Lolland-Falster. Aktiviteten har været videreført i 2006.

 

Projektets overordnede formål har været at øge udbyttet i engrapgræs, således at denne afgrøde kan blive mere dyrkningssikker med et mindre insekticidforbrug.

 
Projektets vigtigste resultater

Kløversnudebiller

Den gennemsnitlige forekomst af såvel hvidkløversnudebiller som kløvergnaveren er blevet bestemt til 8 hvidkløversnudebiller/hoved og 0.5 kløvergnaver/hoved.

 

Skadevirkning af kløversnudebillerne er blevet bestemt. Således æder 8 hvidkløversnudebiller/hoved og 0.5 kløvergnaver/hoved henholdsvis 116 kg frø/ha og 48 kg frø/ha ved et forventet udbytte på 500 kg frø.

 

Den økonomiske skadetærskel for kemisk bekæmpelse om foråret ligger på 4 hvidkløversnudebiller/m2 eller 1 kløvergnaver/m2 eller forskellige kombinationer af begge.

 

Ved kraftige angreb af kløversnudebiller vil økologiske avlere kunne nedsætte angrebet og dermed udbyttetabet væsentligt ved en sen afpudsning omkring 10 juni.

 

Engrapgræsgalmyg

Det er konstateret at engrapgræsgalmyggen har bredt sig til Vestsjælland og Lolland/Falster.

 

Det er konstateret at engrapgræsgalmyggen har 2 generationer om året, som henholdsvis flyver i maj og september måned.

 

1. generation af engrapgræsgalmyg har maksimal flyvning, når antallet af daggrader har nået 300 ± 20 udregnet med 3 ºC som udviklingsnulpunkt.

 

Ældre marker med engrapgræs indeholder flere engrapgræsgalmyg en yngre marker. Således er der gennemsnitligt konstateret 8-10 gange så mange engrapgræsgalmyg i 4-års marker i forhold til 1-års marker.