Bilag 2 - Effekten af sengødskning i Corail

Der er ingen generel positiv udbytte stigning ved at sengødske rød svingel, men resultater viser, at i nogle år, i nogle sorter eller på nogle lokaliteter er der en positiv effekt. Formålet med dette forsøg er at undersøge effekten af sengødskning i Corail på Lolland. For at undersøge effekten af sengødskning blev der udtaget plante- og frøprøver. Planteprøverne blev analyseret for kvælstof. Frøprøverne blev analyseret for kvælstof og 1000 frøvægt.

 

I forsøget deltog:

 

Peter Bring-Larsen, DLF.

1. Pro. Henrik Marcussen, Nygård, Højrebyvej 101, 4900 Nakskov.
2. Pr. Flemming Christensen, Kragsminde, Kældernæsvej 33, 4952 Stokkemarke.
3. P. Friderichsen, Gammelgård, Rydekirkevej 1, 4920 Søllested.
4. Godsejer Otto Greve Danneskjold Samsø (O.G.D. Samsø), Greshavevej 33, 4920 Søllested.

Målinger og analyser er foretaget af Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.

 

Formålet med sengødskning er selvfølgeligt at forøge frøudbyttet ved at sikre tilstrækkeligt med kvælstof i afgrødens sidste vækstfase og specielt i frøfyldningsperioden. I forsøget er der sengødsket på Nygård, Kragsminde og Gammelgård mens der ikke er sengødsket hos O.G.D. Samsø. Effekten af sengødskning måles i forsøget på 1000 frøvægt, kvælstofkoncentration i frøene og kvælstofkoncentrationen i planteprøver udtaget d. 9 juni. 2005. Der blev også foretaget målinger med sensorsystem fra YARA, men resultaterne har jeg endnu ikke modtaget. Da vi ikke har udbyttemålinger, skal effekten af sengødskning vurderes udfra frøvægt og kvælstofindhold i afgrøde og frø. I udstationerede markforsøg hvor formålet er at undersøge effekten af sengødskning på frøudbyttet, vil man normalt gentage forsøge på flere lokaliteter og over flere år. Uden udbyttemålinger er formålet i dette forsøg derfor at se nærmere på afgrødens reaktion ved en sengødskning. Hvis I ønsker at diskutere udbytte, skal I derfor henvende jer til Peter.

 

Kvælstofkoncentrationen i afgrøden viser afgrødens generelle kvælstofstatus på tidspunktet for prøveudtagningen. Afgrødens kvælstofstatus er ikke kun afhængig af kvælstof tilført i foråret. Forfrugt, andre tidligere afgrøder og efterårsbehandling af halm har også indflydelse på mængden af kvælstof i jorden og derved på kvælstofstatus i frøgræsafgrøden. Man skal derfor være påpasselig med at sammenligne kvælstofstatus mellem bedrifter og indenfor bedrifter. Der var ingen forskel i afgrødens kvælstof koncentration hos Kragsminde som havde +/- sengødskning. Nygård havde tilført gylle i efteråret og det blev sammenlignet med brugen af sengødskning i foråret. Gylle i efteråret havde en positiv effekt på kvælstofkoncentrationen. Generelt var kvælstofkoncentrationen i afgrøden hos O.G.D. Samsø højere sammenlignet med de andre bedrifter. 

 

Tabel 1. Kvælstofkoncentration i plantemateriale d. 9. juni 2005

	Nygård		Kragsminde		O.G.D. Samsø	Gammelgård
	Gylle efterår	Sengødsket	Ikke sengødsket	Sengødsket
Kvælstof koncentration	1,48	1,32	1,23	1,22	1,41	1,26

 

Frøvægten af det høstede materiale er en vigtig parameter for hvordan vækstsæsonen og specielt frøfyldningen har forløbet. Formålet er at få store frø uden det påvirker frøudbyttet negativt. Man skal dog huske på, at der allerede før høst er sket en reduktion af specielt de store og små frø, som enten falder af inden høst eller ikke bliver udviklet tilstrækkeligt til at passere mejetærskeren. I forbindelse med høsten bliver variationen af frøenes størrelse og vægt dermed yderligere reduceret. Variationen i råvaren er derfor ikke det fuldstændige billede af frøenes størrelse og vægt.

 

Resultatet af sengødskningen har ikke været en større 1000 frøvægt (figur 1). I det ene forsøg hvor der ikke er sengødsket, er den gennemsnitlige frøvægt størst. Variationen i frøvægten er angivet ved de sorte streger midt i stolperne. Variationen i resultaterne viser derfor en betydelig positiv effekt af sengødskning på frøvægten, dvs. at variationen i frøvægten bliver mindre. Det er normalt ensbetydende med en mere ensartet afgrøde.

 

Figur 1. Effekten af sengødskning på 1000 frøvægten. De sorte lodrette streger viser variationen i frøenen 1000 frøvægt.  

 

Kvælstof koncentrationen i frøene viser afgrødens kvælstofstatus i frøfyldningsperioden. En afgrøde med en høj kvælstofstatus vil være i stand til at transportere mere kvælstof til frøene og koncentrationen i frøene vil derfor stige. Mængden af kvælstof der høstes i frøene er ca. 24 kg ha-1 (~1200 kg frø ha-1 * 2 % kvælstof i frø). Normalt er kvælstof derfor ikke den begrænsende faktor, da afgrøden indeholder tilstrækkeligt med kvælstof til at opfylde frøenes behov.

 

Det er dog stadig et åbent spørgsmål om afgrøder med en høj kvælstofstatus, f.eks. som følge af en sengødskning, er i stand til at transportere kvælstof hurtigere op i frøene. En hurtig transport af kvælstof kan have en positiv effekt på frøfyldningen og derved sikre, at frø som har en frøvægt i det kritiske område, dvs. det område som afgør om frøet bliver høstet og passere gennem rensningsprocessen eller ej, netop får en frøvægt over det kritiske niveau. Resultaterne viser, at kvælstof koncentrationen i frøene hos O.G.D. Samsø havde det højeste niveau. Ingen af resultaterne for de 4 bedrifter viste dog lave kvælstofkoncentrationer.  

 

Figur 2. Effekten af sengødskning på kvælstofkoncentrationen i frø.  

 

For både 1000 frøvægt og kvælstofkoncentrationen i frøene kan resultaterne dog være tvetydige. En lav 1000 frøvægt behøver ikke være ensbetydende med et lavt frøudbytte. I en situation med meget store frø, er det derfor muligt, at de store frø er blevet store på bekostning af mindre frø, som så ikke er i stand til at opfylde minimumskravet til frøvægten. For kvælstofkoncentrationen i frøene gælder også, at en høj kvælstofkoncentration i frøene ikke nødvendigvis er ensbetydende med et højere frøudbytte. Det er mere et udtryk for at afgrøden var i stand til at afgive kvælstof til frøene. Man kan så med rette påstå, at hvis afgrøden er i stand til at transportere tildtrækkeligt med kvælstof til frøene må afgrøden have tilstrækkeligt med kvælstof og der er derfor en større sandsynlighed for et højere frøudbytte.

 

Konklusion

Anvendelsen af sengødskning er afhængig af mulighederne for at få et merudbytte. I nogle år, i nogle sorter eller på nogle lokaliteter er der en positiv effekt af sengødskning på frøudbyttet. I dette forsøg var der ingen generel effekt af sengødskning på afgrødens kvælstof koncentration, eller frøenes kvælstofkoncentration eller 1000 frøvægt.   

 

 

René Gislum - d. 26. marts 2006

Danmarks JordbrugsForskning

Forskningscenter Flakkebjerg