Kontakt til producenter af spire og babyleaf
Der er i året løb etableret kontakt til spireproducenten Bønneløkken i
Ringsted, Årstiderne ved Barritskov, der planlægger økologisk babyleaf
produktion og Yding Grønt, der er Danmarks største producent af babyleaf
salat. Disse kontakter har bidraget med hvilke interesser de har i en dansk
frøproduktion, men desværre har ikke alle haft en positiv indstilling til
aktiv medvirken. Et planlagt besøg til Yding Grønt af frøavlerforeningen
blev udsat pga. få tilmeldinger. Besøget forventes gennemført i mindre
grupper i den kommende vækstsæson.
I det videre phd forløb satses på kontakten til Årstiderne grundet den
stigende (politiske og forbruger) interesse for økologiske produkter.
Svend Tveden-Nyborg, - siden er sidst opdateret d.16. februar 2007